At forstå de 4 Madhab – en vejledning for begyndere

På engelsk af: Umm Nabeel

Oversat til dansk af: Nadia Derbali

Problemstillingen omkring de forskellige skoleretninger der har fortolket den islamiske lov, kaldt madhab eller mathhab, er ofte et emne der forvirre nye muslimer. Der er grupperinger indenfor islam der har uoverskueliggjort dette emne mellem muslimer. Det er i midlertidig et meget ligetil emne. Islam har 4 skoleretninger der hver især fortolker den islamiske lov. En skoleretning tager navn efter dens grundlægger:

Hanafi ® opkaldt efter imam Abu Hanifa
Shafi´i ® opkaldt efter imam Shafi´i
Maliki ® opkaldt efter imam Malik
Hanbali® opkaldt efter imam Ahmed ibn Hanbal

Hvad er en madhab?

En madhab er først og fremmest en præcis metodelære som muslimske lærde benytter til at udarbejde islamisk lovgivning. Hver madhab skiller sig lidt ud i forhold til de andre. Dette resulterer i nogle mindre forskelle i domsafsigelse der vedrører forskellige emner. Det er dog vigtigt at huske, at de forskelle der forekommer, er ofte af mindre betydning og vedrører i mange tilfælde sekundær pointer. Alle fire skoleretninger er enige om det fundamentale islamiske system og størstedelen af deres fortolkninger. Ingen af retningerne skiller sig ud i form af at erklære sig for enkeltstående sekt, absolut eller opfordre til grupperinger inden for islam. De er desuden enige om den fundamentale baggrund for deres metodelære: at deres primære kilde er Koranen og Profeten Mohammeds (fred være med ham) sunnah.

Forskellene kommer til udtryk i mindre og ofte besværlige emner, hvoraf mange er næsten umulige at finde en løsning på. Et eksempel kunne være problemstillingen omkring hvordan man forsoner tydelige modsigelser imellem to tekster, når der er mere end en accepteret fortolkning af et arabisk ord, eller når det er et emne (der ofte berører forhold i dagligdagen) som Koranen og sunnah ikke kommer med et direkte svar på. Her skal man være opmærksom på, at forskellige skriftkloge inden for de forskellige madhabs kan have forskellige fortolkninger.

Mange mennesker kan have en tendens til at begrebsliggøre de forskellige madhabs som værende ”blot forskellige lovsamlinger”, da de tit blot rådføre sig om halal og haram hos repræsentanter af den madhab de er født ind i. Nogle tror endda at en madhab er et udtryk for de meninger den imam der grundlagde den havde. Helt modsat er realiteten, hvor madhabs er en række love baseret på koranen og sunnah der gør brug af de sofistikeret metodelærer der er udviklet og bearbejdet af de fire imamer. Så når en person leder efter svar inden for en madhabs love, kan man faktisk sige, at han leder efter en afgørelse der er blevet udledt af en af de fire madhabs.

Disse love har været under konstant udvikling og er ikke blot blevet udarbejdet over en kort tidsperiode. Metodelærerne er blevet videreudviklet og omformuleret igennem hundrede af år helt op til i dag.

Skal man følge en madhab?

Uheldigt for mange nye muslimer kan informationssøgning efter de forskellige madhabs ofte være besværlig. Grunden til dette er bl.a. at indenfor de islamiske samfund kan der være en tendens til at følge meget forskellige skriftkloge, og desuden er det begrænset hvor meget litteratur der er om emnet på andre sprog end arabisk. Der er i midlertidig ingen grund til at fortvivle over dette, da hvorvidt man følger en madhab ikke er afgørende for ens status som muslim. Mange nye muslimer støtter sig i den første tid op af den lokale moske, imamen og venner fra deres islamiske nærsamfund. Lidt efter lidt kan man finde relevant og informativt litteratur om de enkelte madhabs.

Der er mange meninger blandt muslimer omkring vigtigheden af at tilslutte sig til en madhab, men størstedelen af de respekterede skriftkloge tilslutter sig den samme overbevisning: at det er vigtigt at vælge den madhab man føler sig stærkest knyttet til i form af de kilder den benytter sig af. Grunden til at man bør følge en madhab er meget simpel: at man har én primær fortolkningslære man følger, så der er konsekvens i de love man følger. Dette forhindrer også at man handler lystbetonet (hawaa´) og shopper rundt i de forskellige madhabs alt efter ens humør, eller en personlige præferencer i specifikke situationer.

Der er dog en undtagelse: hvis den madhab man har valgt at følge er en til megen besvær eller er hæmmende, er det tilladt at benytte sig af fortolkningslære fra de andre imamer. Men man skal huske at der ofte også er forskellige diskussioner indenfor den samme madhab, og man i de fleste tilfælde ikke behøver at bevæge sig udenfor denne. Man skal huske, at ønsker man at benytte sig af fortolkningslære udenfor sin madhab, er det altid at en god ide at opsøge en sheik for vejledning og rådgivning. En sheik vil rådgive om fremgangsmåden for at benytte sig af ”fremmede” fortolkningslærer, og hvordan man ikke bevæger sig ud i en gråzone inden for det der er tilladt. Da det er begrænset hvor mange sheiker der er i vesten, vil det derfor forblive stærkt opfordret at holde sig til en madhab, og kun søge efter viden udenfor ens respektive madhab med stor forsigtighed.

Hvordan vælger man en madhab?

Når man vælger en madhab frem for en anden betyder det ikke at man tror at den ene er mere korrekt end den anden. Hvis man vender tilbage til kerneopfattelsen der florerer blandt de forskellige lærde i Ummah vil man opdage, at alle fire madhabs er lige korrekte og gyldige. Der er ingen madhab eller fortolket mening der er tættere på den egentlige sunnah end andre. Når man vælger en madhab skal man huske at det ikke er en ”liv eller død” situation, og man kan skifte over til en anden retning, hvis de beviser der fremlægges her er nogle man bedre kan tilslutte sig. Hvis man har adgang til informativt og relevant litteratur kan man afsætte tid til at studere de forskellige madhabs og deres metodelærer, og vælge den man pr. natur mest hælder imod. Det nemmeste er at vælge den der er nemmest at forstå og mest tilpasset ens aktuelle situation. Fx er det en anerkendt holdning, at Hanafis lovskole har brugt mere tid på at udarbejde love og vejledning til muslimer der er bosat ude for Ummah. Andre har den holdning, at shafi´i er den strengeste og mindst reformvenlige madhab, og vælger derfor denne for at komme i bedre kontakt med det fundamentale med den islamisk livsideologi.

En anden fremgangsmåde man kan benytte sig af når man skal vælge en madhab, er at tage udgangspunkt i den retning ens familie eller ægtefælle følger. Nogle vælger endda den lette udvej, og undersøger blot hvad flertallet af muslimerne i ens respektive hjemland følger, og tilslutter sig efterfølgende denne. Det er selvfølgelig altid nemmest når en hel familie følger den samme madhab, da man på den måde helt vil undgå uenigheder omkring forskellige islamiske anliggender. Hvis der i en familie er en religiøs uenighed er fremgangsmåden oftest at de involverede parter hver finder kilder inden for de sikre hadith og fortolkninger indenfor den pågældende madhab. Når det stærkeste bevis er blevet fremlagt, vil der ingen diskussion være. Man skal derfor også overveje disse problemstillinger når man rejser i muslimske lande inden for længerevarende perioder.

Hvordan forholder jeg mig til folk der følger andre madhabs?

Der har været perioder i den islamiske historie, hvor menneskerne behandlede de forskellige madhabs som forskellige sekter inden for islam, gjorde det forbudt at bede bag en imam der fulgte en anden madhab end en selv, og gjorde ægteskab mellem en mand og en kvinde forbudt, hvis de ikke fulgte den samme madhab. Alt dette udsprang af uvidenhed om hvordan man skal forholde sig til andre muslimer der følger andre madhabs end ens egen. Selv i dag kan man være uheldig at møde uoplyste muslimer der vil forsøge at rette din måde at lave salah på, hvis han eller hun ikke følger den samme madhab som dig. Som tidligere nævnt hersker der enighed iblandt de sunni-islamiske retninger, at alle fire madhabs er gyldige. Dette betyder, at man ikke behøver at bekymre sig om fx sin salah eller andres er korrekt, så længe man udfører den efter forskrifterne fra ens madhab.

Dette betyder, at man vil møde tilfælde hvor der er flere muligheder for ”den rigtige måde” at udføre tingene på. Et eksempel på dette kunne være den måde man holder sine hænder på under salah, og hvorvidt det er i orden at bede bag en imam der ikke udfører wudu på samme måde som en selv. Dette udspringer af, at der ikke er total enighed om hvordan Profeten Mohammed (fred være med ham) fx udførte wudu og salah. Dette betyder endvidere at så længe man har søgt viden og har en ren hensigt med sin wudu og salah (for at bruge de samme eksempler) vil disse ikke være ugyldige.

Et klassisk eksempel; efterfølgerne af imam Malik bevæger deres højre pegefinger når de reciterer Tashahud, hvorimod efterfølgerne af imam Shafi´i ikke bevæger deres fingre, og ifølge denne madhab er enhver bevægelse af hænderne under Tashahud lig med en ugyldiggørelse af salah. Dette betyder i midlertidig ikke at den salah, som personen der følger imam Maliks madhab udfører, vil være ugyldig. Man har ikke ret til at pådutte andre sin madhab, og erklære andres salah eller wudu for ugyldig, hvis det stemmer overens med den madhab de følger. I stedet skal man indse, at hver persons salah er gyldig så længe den stemmer overens med den valgte madhab der er gyldig og godkendt af den islamiske Ummah.

Jeg har hørt fra andre muslimer at jeg ikke skal følge en madhab fordi det er ”blind forfølgelse”. Hvad betyder dette?

En ny tendens i det islamiske samfund er holdningen om at det ikke er nødvendigt at følge en madhab, da det er blevet erklæret (blandt nogle) som værende ”blind forfølgelse”. Dette udtryk betyder, at man følger reglerne indenfor en madhab uden at kende og forstå essensen af disse, og for at sige det groft: blot tager det skrevne ord for gode varer uden at kende til de enkelte koranvers eller hadiths som reglerne er udledt af. Dette kan også virke fornuftigt nok, men man skal blot huske på at det langtfra er flertallet af muslimer der har adgang eller tid til at sætte sig ind i alle niveauer af teknisk forståelse der er nødvendig for at forstå de enkelte love. Flertallet af os vil nok ikke engang have evnen til at læse og forstå de komplekse tekster og grundlag for de forskellige etablerede love. Derfor er taqleed, eller det at følge en madhab, simpelthen afgørende fordi vi alle ikke kan være skriftkloge. Ironien skal da også ligge at mange af de mennesker der har kommet med denne påstand om at det ikke er nødvendigt at følge en madhab, selv har adopteret denne holdning fra en mere lærd person end dem selv, og på den måde falder de selv ind under kategorien ”blind forfølgere”.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder en hadith der modstrider fortolkningerne indenfor min madhab?

Man skal altid huske på, at ting ikke bare kan tages ud af en kontekst i islam. Når man læser en hadith isoleret fra resten af den tekst der supplere den eller underbygger den pointe der træder frem, kan man være hurtig til at fejlkonkludere. Der er mange forskellige hadith, nogle er stærke og andre svage, og man skal huske på at dette i sig selv er et helt studium i sig selv. Som nykonverteret kan man møde mange forhindringer inden for hadithlæsningen, da det ofte er tilfældet at man ikke kender til ordene i den originale arabiske tekst, og i de fleste tilfælde ikke kender det arabiske sprogs mangfoldighed. Man er nødt til at indse, at det at kaste sig i krig med på egen hånd at fortolke koran og hadiths er en meget omfattende opgave og en kompleks proces, der kræver mange års fordybelse i både den lingvistiske, historiske og teologiske videnskab. På trods af at vi alle er opfordret til at læse i koranen og læse hadiths fra Profeten Mohammed (fred være med ham) til information og inspiration, skal vi overlade fortolkningen og videreudviklingen af de islamiske love til de skriftkloge og lærde muslimer.

Hvorfor kan jeg ikke bare læse i koranen og hadith litteraturen og selv udlede lovene?

De skriftkloge har sat høje standarter for sig selv og for andre skriftkloge. En person skal gennemgå en lang teoretisk uddannelse før vedkommende er i stand til at udlede regler fra koranen eller sunnah – også kaldt ijtihaad. Grunden til dette er som tidligere nævnt, at det er en meget stor og omfattende opgave at kunne udlede direkte fra den islamiske litteratur – og desuden et kæmpe ansvar. Forestil dig at man fejlfortolker nogle tekster og videregiver disse fejlfortolkninger til andre blot pga. ens stædighed og modvilje for at tage imod viden fra uddannede islamlærde. En sådan situation ville resultere i splittelse blandt muslimer og selvfølgelig også at man skulle stå til ansvar overfor Allah på dommedagen. De sande skriftkloge de lever i dag kan tælles på en hånd, og det er vigtigt at man indser det enorme omfang af viden og store ansvar en person der udleder direkte fra koranen og sunnah må bærer på sine skuldre.

Nogle af de grundlæggende kvalifikationer man skal besidde for bare at komme i nærheden af selv at kunne udlede:

Man skal have total og omfattende kendskab til det klassiske arabiske sprog fushaa som koranen og hadith litteraturen er nedskrevet i. Kendskab til det nutidige arabiske sprog eller andre arabiske dialekter er langtfra tilstrækkeligt. Ikke nok med at man skal kunne snakke, læse og skrive klassisk arabisk flydende, men man skal studere sproget og blive uddannet i sproget førend man kan påbegynde sit studie af de islamiske tekster. Ved studie af sproget indebærer det en komplet forståelse af hele den klassiske arabiske grammatik, morfologi, artikelsyntaks, semantik m.m. Udover dette skal man studere og lærer de tidligere madhabs fortolkningslærer og metodologi. Det er også vigtigt at have et kendskab til pre-islamisk arabisk poesi, som i mange tilfælde er kilden til den sproglige meningsladning de enkelte ord har der står nedfældet i koranen.

Man skal kunne hele koranen udenad.

Man skal kunne de primære hadiths udenad (her er tale om flere tusinde). Man skal vide hvilken kilde de stammer fra, hvem der har sagt dem, kende historien om de mennesker der har hørt og viderebragt dem osv.

Man skal kende hele Profeten Mohammeds (fred være med ham) livshistorie – også kaldt seerah.

Man skal kende historierne og udtalelserne fra profetens første efterfølgere.

Autentisk tafaseer- forklaring af koranen.
Have kendskab til de detaljerede metodelære fra de forskellige madhabs.

Nogle lærde mener desuden at det er nødvendigt at have et totalt kendskab til den åndelige side af islam selvom man fx studere de tekniske sider af islam, da det er en general opfattelse af det åndelige liv spiller ind på alle aspekter af vores hverdag.

Alt det ovennævnte er nødvendigt for at man kan få lov til at på egen hånd at udlede fra koranen og sunnah. Dette garanterer i midlertidig ikke for at man ikke laver fejl. Vores Profet (fred være med ham) har udtalt at den skriftlærde der virkelig har en god hensigt om at udlede og fortolke fra koranen vil blive belønnet for hans tålmodighed og indsats, selvom hans udledning er forkert.

Med udgangspunkt i alt det ovenstående kan vi udlede, at det er vigtigt at følge en madhab, og at man ikke skal undervurdere de mange års forskning i de islamiske tekster. Hjemmestrikkede lovfortolkninger vil ikke bringe en tættere på Allahs vej, kun længere væk, da fejlfortolkninger og uvidenhed ikke vil blive rettet. I det lys kan man indse at det at følge en madhab, som Abdul Hakim Murad udtalte: ”en sofistikeret teknik for at undgå innovation”.