1) Khadidja bint Khuwajlid: I Makka, før Hidjra, omfattede Profeten ’s husstand kun ham og hans kone Khadidja bint Khuwajlid. Han var 25 år og hun var 40 år, da de blev gift. Hun var den første kvinde, han giftede sig med og hun var den eneste kone han havde, indtil hun døde. De havde både sønner og døtre sammen, men sønnerne døde alle i en lav alder. Døtrene var Zainab, Ruqaia, Umm Kalthuum og Fatimah. Khadidja var den første kvinde, der hengav sig til Islam. Profeten Mohammed elskede og respekterede Khadidja meget højt. Zainab blev gift med hendes fætter, på moderens side, Abuu Al-‘As bin Al-Rabi’ før al-Hidjra.

Ruqaia og Umm Kalthuum var begge gift med Ûthmaan bin Âffan efter hinanden (det vil sige, at han giftede sig med den anden efter den første søsters død.) Fatimah blev gift med Âli bin Abu Talib og det var i perioden mellem slagene ved Badr og Uhud. Fatimah og Âli havde til sammen børnene Hassan, Hussain, Zainab og Umm Kalthuum.

Det er kendt at Profeten undtagelsesvis var berettiget til at have mere end fire koner af forskellige grunde. Han giftede sig med i alt 13 koner. 9 af dem levede stadig efter hans død. 2 døde i hans levetid: Khadidja og "moderen til de stakkels" (Umm al-Miskiin) Zainab bint Khusajma.

2) Sawda bint Zam’a: Han giftede sig med hende i Shawwal i det 10. år af hans Profetskab. Tidligere var hun gift med hendes fætter, på faderens side, der hed As-Sakram bin Amr.

3) Âisha bint Abuu Bakr: Han giftede sig med hende i det 11. år af hans Profetskab, et år efter hans ægteskab med Sawda og 2 år og 5 måneder før al-Hidjra. Hun var kun 6 år gammel, da han giftede sig med hende. Dog fuldendte han ikke ægteskabet, før 7 måneder efter, i Shawwal efter al-Hidjra i Madina. Hun var da 9 år gammel. Hun var den eneste jomfru, han giftede sig med. Som kvinde var hun den størst lærde kvinde indenfor retsvidenskab. Hun er også den, der blev kaldt "de troendes moder".

4) Hafsah bint Ûmar bin al-Khattab: Hun var Aijim (det vil sige enke). Manden hun blev enke efter, var Khunais bin Hadaifa As-Sahmi. Allahs Sendebud giftede sig med hende i det 3. år af al-Hidjra.

5) Zainab bint Khuzajma: Hun var fra stammen Bani Hilal bin Amir bin Sa’sa’a. Hun blev kaldt Umm Al-Miskiin, pgr. af hendes venlighed og omsorg over for de laverestillede. Hun var tidligere gift med Abdullah bin Jahsh, der fik martyrdøden ved Uhud. Hun blev gift med Profeten i det 4. år af al-Hidjra, men hun døde 2 eller 3 måneder efter ægteskabet.

6) Umm Salamah Hind bint Abu Omaijah: Hun var tidligere gift med Abuu Salamah, der døde i Jumada Al-Akhir i det 4. år af Al-Hidjra. Allahs Sendebud giftede sig med hende i Shawwal det samme år.

7) Zainab bint Djahsj bin Rijab: Hun var fra stammen Bani Asad bin Khusajmah og var Profetens kusine på faderens side. Hun var gift med Zaid bin Haritha, som på det tidspunkt blev betragtet som Profeten ’s søn, men han var kun hans adoptivsøn. Zaid blev skilt fra hende og Allah (SWT) sendte følgende vers fra Quranen ned med denne respekt: "Men da Zaid opnåede hvad han ønskede af hende (lod sig skille), lod Vi dig gifte dig med hende." (33:38). Allahs Sendebud giftede sig med hende i Dhul Qa’dah i det femte år af Al-Hidjra.

8) Umm Habiibah: Ramlah, Abuu Sufijans datter. Hun var tidligere gift med Ûbaidullah bin Jahs. De emigrerede sammen til Abyssinien (Etiopien). Da Ûbaidullah frafaldte som muslim og blev kristen, stod hun fast ved hendes religion og nægtede at følge ham. Ûbaidullah døde i Abyssinien. Allahs Sendebud sendte Âmr bin Umaijah ad-Damri afsted til Abyssinien med et brev til kongen Negus, hvor han bad om Umm Habibahs hånd. Det var i måneden muharram i det 7. år af al-Hidjra. Negus gav sit samtykke og sendte hende til Profeten i ledsagelse af Sharhabid bin Hasnah.

9) Djuwairijjah bint al-Harith: Al-Harith var overhovedet for stammen Bani al-Mustaliq af Khuza’ah. Djuwairijjah var iblandt det ‘krigsbytte’ der tilfaldt muslimerne fra Bani al-Mustaliq. Hun var under Thabit bin Qais bin Shammas’ andel. Han lavede en kontrakt på at sætte hende fri, som Allahs Sendebud fuldendte.Profeten giftede sig med hende i Sha’ban i det 6. år af al-Hidjra.

10) Såfijjah bint Hujaj bin Akhtab: Fra Israels børn var hun blandt ‘krigsbyttet’ taget ved Khajbar-slaget. Allahs Sendebud tog hende til sig. Han satte hende fri og giftede sig med hende efter sejren i det 7. år af al-Hidjra.

11) Majmuunah bint al-Harith: Al-Harith’s datter og søster til Umm al-Fadl Lubaabah bint al-Harith. Profeten giftede sig med hende efter Ûmrah (kortere pilgrimsrejse). Det var i Dhul-Qa’dah i det 7. år af al-Hidjra.

Disse var de 11 kvinder som Allahs Sendebud giftede sig med og fuldendte ægteskabet med. Khadidja og Zainab, Umm Al-Masakiin, døde før Profeten , hvorimod de 9 andre levede efter hans død.

De to koner som han ikke fuldendte ægteskabet med, var en fra Bani Kilab og en anden fra Kindah, det var hende der blev kaldt Al-Jaunijah.

Foruden dem havde han en konkubine. Hun hed Marijah og var kopter (en egyptisk kristen), men hun konverterede til Islam, før hun kom til Profeten . Hun var en gave fra Al-Muqauais, Egyptens stedfortræder. Hun fødte ham en søn, Ibrahim, der døde i Madina d. 28. eller 29. i shawwal i det 10. år af al-Hidjra, imedens han stadig var et lille barn.

Hun var ”Sajidahin nisa’l âlamiin” – ”De bedste af alle kvinder”, denne titel delte hun med tre andre: Fatimah (Profetens datter), Marjam, Umm Âiisa (Jesus’s mor), Aasijah (Farao’s kone). Khadidja blev også kaldt ”Sajidahal Qurajs tååhira” – ”Den reneste fra Qurajs”.

Khadidja blev født i Qurajs 15 år før elefantens år, men hun voksede op i Makka. Hendes velhavende familie var meget kendt. Khadidja var kendt for at være en meget klog, dygtig og beslutsom kvinde, der samtidig var meget høflig og venlig overfor alle.

Hun blev først gift med Abii Haala bin Siraarah Tamiimi, som hun fik to piger sammen med, Haala og Hind. Da han døde, giftede hun sig med Âtiiq bin Â’adh bin Âbdullah bin Makhzuumi, men de blev skilt kort efter, hvorefter mange mænd kom og friede til Khadidja (RAA), men hun afslog dem alle, da hun hellere ville tage sig godt af hendes døtre og passe hendes forretning.

Khadidja, der jo var en stor og succesfuld handelskvinde, havde mange mænd ansat hos sig, der bl.a. tog til andre byer og handlede varer hjem, som de så solgte i Makka. Khadidja hørte om Muhammad . Hun hørte at han blev kaldt den sandfærdige, fordi han altid var ærlig og aldrig snød nogen. Hun sendte bud efter ham og spurgte om han ville rejse til Syrien (Sjaam) sammen med en af hendes ansatte Hajsara. Khadidja sagde, at hun ville give ham mere i løn end alle de andre. Han svarede at det ville han gerne, og det skulle vise sig at den rejse blev meget mere indbringende end de havde forventet. Khadidja blev selvfølgelig meget glad for dette, og hun begyndte at tænke meget på Muhammad , ikke på hans gode indtjeninger, men hans personlighed og væremåde betog hende meget. Hun ønskede ham som ægtemand, men var ikke sikker på, at han ville det samme, dels var der en stor aldersforskel imellem dem og dels var hun bange for hvordan Qurajs ville reagere. Hun blev meget frustreret over denne situation og hun fortalte hendes bedste veninde Nafiisa bint Mamba om hendes tanker. Nafiisa sagde til Khadidja, at hun ikke skulle frygte det værste, da hun både var klog og dygtig og havde mange penge og alle kendte hende som værende det rareste menneske. Nafiisa sagde også at hun skulle huske på, hvor eftertragtet hun var af alle mænd. Dette fik Khadidja til at slappe lidt af. Da Nafiisa forlod Khadidja hus, var det for at gå direkte over til Muhammad . Hun spurgte ham: ”Hvad er det der forhindrer dig i at blive gift?” Muhammad svarede at han ikke havde noget i hans hånd (han havde ikke penge til at give en medgift). Så smilede Nafiisa og sagde: ”Hvad nu hvis der kommer en smuk, rig og meget kendt kvinde til dig, vil du så sige ja.” ”Og hvem (skulle det være)?” spurgte Muhammad . ”Khadidja bint Khuwajlit”, svarede hun. Muhammad sagde, at hvis hun ønskede ham, var han også interesseret. Nafiisa gik tilbage til Khadidja og fortalte hende det hele.

Muhammad fortalte hans onkler, at han ville giftes med Khadidja og de gik til hendes onkel Âmruu bin Asad, for at spørge om Khadidjas hånd. De (hans onkler) gav hendes onkel penge og de skrev ægteskabspapirer og derefter slagtede de et lam, som de delte ud til alle fattige.

Khadidja åbnede nu hendes hjem for hele Muhammads familie. Da de holdt deres bryllup var Muhammads ammemor Halima med som gæst og da hun skulle tilbage, gav Khadidja hende 40 får i gave, da hun havde ammet Muhammad .

Khadidja (RAA) og Muhammad var meget lykkelige sammen, de elskede hinanden meget højt. Khadidja gjorde også alt for, at Muhammad skulle være glad, hun lavede alt hvad han kunne lide og hun sørgede altid for, at han kom hjem til et rent og roligt hus og at maden stod parat, så hun kunne tage sig af ham alene, uden at skulle tænke på andet. Khadidja fornemmede at Muhammad var meget glad for en af hendes tjenere Zajd bin Haaritha, så hun forærede ham til Muhammad . Hun vidste også, at han var meget glad for hans fætter Âli bin Abuu Talib, så hun tilbød at han kunne være hos dem, så tit han ville og på den måde kunne han også tage ved lære fra Muhammad . Sammen fik de seks børn, 2 drenge og 4 piger.

Muhammad satte stor pris på, at han kunne komme væk fra storbyens virvar engang imellem. Han ønskede ikke at deltage i Qurajs’ afgudsdyrkelser, ejheller ønskede han at deltage i deres hasardspil og druk, så derfor tog han en gang om året op i en hule (Ghaar al-Hira) i et bjerg uden for Makka, hvor han blev en måned ad gangen. Der sad han og mediterede og filosoferede over verdenen, han blev meget åndelig og spirituel i den tid han tilbragte der og han så bort fra alt det verdslige og materielle. Khadidja (RAA) blev aldrig sur eller trist over dette, tværtimod så ønskede hun ikke at forstyrre ham og hun udspurgte ham aldrig om noget. Hun fortalte ham heller aldrig alle de dårlige ting, som Qurajs gjorde i Makka, imens han var væk. Hun prøvede altid på at beskytte ham fra de dårlige ting. Hver gang han gik ud, sendte hun altid en af hendes tjenere efter ham, for at holde øje med, at der ikke ville ske noget ondt til ham, uden at han opdagede det. Muhammad blev ved med at leve på den måde indtil Gabriel (AS) kom til Muhammad . Det var i Ramadan måned i hulen al-Hira. Muhammad blev meget skræmt over den situation og han løb hjem til Khadidja og sagde straks: ”Dæk mig, dæk mig!” Hans ansigt var helt farveløst og han rystede over hele kroppen. Da Khadidja fandt ud af, hvad der var sket, sagde hun til ham: ”Allah passer på os, oh Abuu Qaasim. Du skal være tålmodig og stole på dig selv. Ved Allah, Allah vil ikke skuffe dig, for du giver Sadaqa og du holder dine familiebånd og du hjælper de svage og du fortæller altid sandheden og er ærlig.”

Khadidja gik hen til hendes fætter Waraqa bin Naufa og fortalte ham, hvad der var sket med Muhammad . Waraqa blev helt ivrig og udbrød: ”Hellig, hellig. Den der ejer mig. Hvis det du har fortalt mig er sandt, så er den, der kom til Muhammad den største Engel, der også kom til Moses og Jesus og han (Muhammad ) vil være Profeten til hans samfund. Sig til ham at han skal stå fast.” Khadidja gik hjem til Muhammad og fortalte ham hvad Waraqa havde sagt. Hun tog ham med hen til Waraqa, så han selv kunne høre det. Da Waraqa så Muhammad , sagde han: ”Den der ejer mig, du er Profeten til dette samfund (Ummah) og de vil ikke tro på dig og de vil kalde dig forræder. Du vil flygte og der vil komme nogle slag og hvis jeg lever til den dag, vil jeg bekræfte at du er Profeten.” Waraqa gik hen og kyssede Muhammads ansigt og Muhammad spurgte: ”Vil de smide mig ud?” Waraqa svarede:”Ja, der er aldrig kommet en mand med det samme, som du er kommet med, som ikke er blevet forfulgt!” Waraqa håbede, at han ville leve længe nok til at han kunne hjælpe Muhammad og muslimerne i kampene mod de vantro, men han døde kort tid efter.

Muhammad faldt mere til ro og han begyndte, at blive sikker på sig selv. Han vidste at det ikke ville blive nemt at udbrede Islam, men han vidste også at alt var Allahs Vilje og at Allah ville hjælpe ham.

Khadidja var den første, der tilkendegav hendes tro på Allah (SWT) og på Muhammad og hun gik som den første ind i Islam. Hun stod altid ved hendes mands side og støttede ham både i medgang og modgang. Hun prøvede at holde skjult, hvad Qurajs sagde af dårlige ting om Profeten og når han var ude af hjemmet, lavede hun Dâwa. Næst kom disse aya’er: ”Oh du der er tildækket (i din kappe). Rejs dig og advar (dit folk). Og lovpris din Herre. Og rens dem omkring dig. Og vend dig fra (afguderiets) smuds. Og vis ingen nåde for at få mere (igen). Og bær (forfølgelser) med tålmod for din Herres skyld.” (al-Muddaththir 74:2-8)

Efter disse aya’er blev Muhammads liv total ændret. Han sagde til Khadidja, at nu var der ikke mere tid til at slappe af (fra nu af lå der hårdt arbejde fremme). Khadidja hjalp Muhammad med at lave Dâwa og de næste, der blev muslimer var Muhammads tjenersøn Zajd bin Haaritha og Khadidjas fire døtre.

Muhammad har sammenlignet Khadidja med et bjerg, fordi hun havde en meget stærk tro. Khadidja sagde altid disse to aya’er for at holde sig stærk: ”Alif Lâm Mîm. Mener menneskene mon, at de vil blive ladt i fred, fordi de siger: Vi tror, når de ikke er blevet prøvede?” (al-Ankabut 29:2-3)

Tiderne begyndte også at blive hårde for Khadidja: Hendes sønner, Qasim og Abdullah, døde og hendes datter Ruqajjah rejste med hendes mand, Ûthmaan bin Âffaan, til Habasha (Etiopien). Hun så også den første martyr (shahiida) dø og de vantro var altid imod dem, men hun blev aldrig svag et eneste sekund og hun klarede alting med tålmodighed. Hun sagde også altid denne aya: ”Og (husk på) da Allah sluttede en pagt med dem, til hvem Bogen blev givet (og sagde): I skal åbenbare den for menneskene og ikke skjule den, men de kastede den bag deres ryg og solgte den for en ringe pris, og slet er hvad de har købt (derfor).” (al-Imraan 3:188)

Det var også meget hårdt for Khadidja, at se på alt det hendes mand skulle gå igennem og at folk nægtede at tro på ham.

Khadidja blev mere og mere stærk for hver gang der kom et nyt aya. Hun var også med under de tre hårde år, hvor muslimerne blev fordrevet fra Makka, hvor Qurajs blev forbudt at handle med muslimer. Khadidja døde 6 måneder efter sanktionerne blev ophævet, hun var da blevet 65 år gammel. Abuu Talib døde først og lidt efter Khadidja (RAA). Det var meget hårdt for Muhammad at miste de to, der havde støttet ham så meget på en gang og dette år blev derfor kaldt ”Sorgens år”.

Zainab bint Khuzajma Såâsåâtul Hilaalijah - Den femte kone

Hun blev også kaldt Umm-l Miskiin – Moderen til staklerne, på grund af hendes store omsorg og kærlighed for de lavtstillede.

Hendes første mand Ubajda bin al-Haarith var fra Profeten Muhammads familie. Han døde under slaget ved Badr. Han var en af de tre (sammen med Alii og Hamza), der gik først ud og kæmpede mod de vantro fra Qurajs, hvor han døde.

Efter han døde giftede Muhammad sig med hende. Det var i det 3. eller 4. år af al-Hidjra. Hun fik 400 Dirham i medgift fra Profeten . Hun levede med Profeten i to år, hvorefter hun døde som ca. 30-årig. Hun blev begravet i al-Baqiiâh i den samme grav, hvor tre af hendes brødre lå begravet. Det siges, at Muhammad havde giftet sig med hende, for at gøre gengæld (Ikraam) til Ubajda bin al-Haarith, for alt det gode han havde gjort for Islam. Muhammad ville passe på hans enkekone.

Må Allah, den Almægtige være tilfreds med hende.

Undervisning fra Muna Hassan.

Umm Salama – den sjette kone

Hendes fulde navn er Hint bint abii Umajja bin al-Mughiirah al-Makhzuumiijah al-Qurajsjijah.

Hun var den første kvinde, der alene tog den lange til rejse til Madina.

Hendes far var en af de få, der oprindeligt stammede fra Qurajs. Han var en meget populær mand, han blev kaldt………, fordi det altid var ham, der sørgede for hele provianten til alle, når han skulle rejse med nogle. Han insisterede på dette.

Umm Salama blev gift med Abuu Salama, Abdullah bin Abd-Asad al-Makhzuumi. Han var en af de Sahaba, der var med under begge hidjra (vandringerne til Habasha og Madina).

Umm Salama var en meget hengiven kone, hun plejede hendes mand meget godt. Hun elskede ham højt. Hun sørgede altid for at han kunne slappe af, når han kom hjem.

Muslimerne blev behandlet meget dårligt af Qurajs i Makka, så Umm Salama og hendes mand valgte at rejse til Habasha. Hun fødte en dreng dér, Salama. Efter den strenge tid i Makka, hvor Qurajs blev forbudt al omgang og handel med muslimerne (Sahiifa Muqataa), rejste Umm Salama og hendes mand hjem igen. Hamza og Ûmar bin al-Khattab var da blevet muslimer. Da tiden kom, hvor Muhammad gav muslimerne ordre til at vandre til Madina, besluttede Abuu Salama at begive sig på rejsen samme med hans familie. Umm Salama berettede: ”Da Abuu Salama besluttede at vi skulle rejse til Madina, gjorde han en kamel klar. Abuu Salama satte mig og Salama op på kamelen og så gik vi alle sammen. Da nogle fra bani al-Mughiira (Umm Salamas slægt) så ham, sagde de til ham: ’Vi kan ikke bestemme over dig, men den kvinde du har, hvorfor skal vi lade dig rejse med hende til forskellige lande?’ Så de tog kamelens tøjler og tog den med (med Umm Salama og deres søn). Bani Abd-Asad (Abuu Salamas slægt) kom med det samme og tog Salama (fra dem) og sagde til dem: ’Ved Allah, vi vil ikke lade vores søn være hos jer, da I har taget hans kone (fra ham).’ De begyndte at slås om ham indtil Salamas arm brækkede. Abuu Salamas familie fik til sidst drengen. Bani al-Mughiira tog mig til fange og Abuu Salama flygtede til Madina. I et øjeblik følte jeg mig ensom. Jeg blev skilt fra min mand og min søn på ingen tid. Fra den dag af, gik jeg hele tiden ud til det sted, hvor det var sket og blev siddende og erindrede hvad der var sket og jeg græd lige indtil det blev mørkt. Jeg fortsatte sådan i et år, indtil en mand kom forbi mig. Han var en af mine fætre. Han blev meget bedrøvet, da han så mig og han sagde til min familie: ’Hvorfor lader I ikke den stakkel gå? I har skilt hende fra hendes mand og søn.’ Han fortsatte med at sige nogle følsomme ord (der kunne få dem til at tænke sig om), indtil de sagde (til mig): ’Rejs hen til din mand, hvis du vil!’ Bani Abd-Asad gav mig (også) min søn tilbage og så gjorde jeg en kamel klar og tog drengen på mit skød og (begyndte at) gå til min mand i Madina. Jeg var helt alene. På vejen, ca. 3 mil fra Makka, mødte jeg Ûthmaan bin Tålha, der spurgte mig hvor jeg skulle hen…………hen til min mand i Madina. Han spurgte: ’Og du har ingen med (dig)?’ ’Nej, Ved Allah.. Det er kun Allah og min søn. Han sagde: ’Ved Allah, jeg lader dig ikke alene.’ Han tog min kamel(s tøjler) og gik”. Umm Salama sagde: ”Jeg har aldrig mødt en arabisk mand som ham, fordi hver gang vi nåede til et sted for at holde pause, så lagde han kamelen ned og gik langt væk fra den og når vi skulle fortsætte, så satte jeg mig på kamelen og vi gik så. Sådan foregik det hele vejen til Madina. Da han så en landsby………..Så sagde han: ’Din mand er i den landsby. Gå ind i den landsby med Allahs Velsignelse,’ og så rejste han tilbage til Makka.” På den måde var hun den første kvinde, der ankom til Madina alene.

I Madina blev Umm Salama hjemme og opdragede hendes børn. Hun opfordrede hendes mand til at gå i Djihad og var med under slagene ved Badr og Uhud. Han var en af de kendte under Djihad. I Uhud blev han såret og han blev liggende hjemme indtil han blev rask. To måneder efter fik Muhammad af vide at Bani al-Asad ville angribe Profeten i Madina. Profeten sendte straks bud efter Abuu Salama og bad ham om at føre hæren på 150 mand. Det gjorde han og de vandt slaget og kom tilbage til Madina med fanger. Muslimerne blev igen selvsikre efter nederlaget ved Uhud. Abuu Salama begyndte igen at føle sig dårlig på grund af det sår han havde fået i Uhud og han blev igen i sengen. Abuu Salama sagde da til hans kone: ”Jeg har hørt Profeten sige at der ikke sker nogen ulykke for en muslim…………… Næste morgen kom Muhammad for at besøge Abuu Salama og før Muhammad gik, døde Abuu Salama. Muhammad lukkede hans øjne og lavede duâ for ham: ”Oh Allah, tilgiv Abuu Salama og lad ham være en af dem i de højeste stadier. Tilgiv os og ham.”

Umm Salama havde fire børn. Hun døde 84 år gammel i det 59. år efter al-Hidjra

Zainab bint Djahsj - Den syvende kone

Hendes mor Umaima var Abdul Muttalibs datter. Det vil sige, at Umaima er Profetens tante og Zainab er hans kusine. Oprindeligt hed hun Birra, men da det har en dårlig betydning, så kaldte Profeten hende Zainab. Muhammad sagde til Zainab, at hun skulle gifte sig med hans adoptivsøn Zaid bin Haaris, men det ønskede hverken hun eller hendes forældre. Hun afslog med den begrundelse, at hun mente, hun var bedre end ham, da hun var Muhammads kusine og hun kom også fra en højere stamme end Zaid bin Haaris. Abdul Muttalibs stamme var meget stor og anerkendt. Hendes afslag resulterede i åbenbaringen af dette aya: “Og det sømmer sig ikke for en troende mand og en troende kvinde at der, når Allah og Hans sendebud har afgjort en sag, skulle være noget valg for dem i deres (forhold til denne) sag. Og den som er ulydig mod Allah og Hans Sendebud er visselig faret vild i en åbenbar fejltagelse.” (Al-Ahzaab aya 37). Zainab giftede sig så med Zaid udelukkende for at adlyde Allah (SWT). Allah (SWT) gjorde dette for at vise hende, at hun ikke skulle tro, at hun var bedre end ham, blot fordi hun kom fra en anden stamme. Allah (SWT) måler mennesker i tro og ærefrygt for Ham. Kun disse to ting kan ophøje et menneske i rang. Men deres ægteskab skulle vise sig ikke at blive lykkeligt. De kunne ikke finde ud af det sammen. Så Zaid gik til Muhammad og sagde at han ønskede skilsmisse, men Profeten befalede ham til at blive hos Zainab. Muhammad vidste fra starten, hvad der skulle ske. Han vidste at Zainab og Zaid skulle giftes, derefter ville de blive skilt og han ville så gifte sig med Zainab, men han var bange for folks reaktioner, når han skulle gifte sig med Zainab. Hun var jo hans “svigerdatter”, så folk ville spørge, hvordan han kunne gifte sig med hans søns kone. Det anslog i at dette aya kom: “Og da du (Oh Muhammad) sagde til ham (Zaid), som Allah havde vist nåde og som du havde vist nåde: Behold din hustru hos dig og frygt Allah. Og du skjulte i din sjæl hvad Allah ville bringe for dagen og du frygtede mennesker og Allah havde større krav på at du frygtede Ham. Men da Zaid opnåede hvad han ønskede af hende (og lod sig skille) lod Vi dig gifte dig med hende, så der ikke skulle være nogen vanskelighed for de troende, hvad angår deres adoptivsønners hustruer, når de har opnået af dem hvad de ønsker (og har fået skilsmisse). Og Allahs bud må udføres.” (Al-Ahzaab aya 38). Meningen med det hele var, at få folk til at forstå, at der er forskel på et biologisk barn og på et barn, man har taget til sig eller adopteret. En far kan ikke gifte sig med hans biologiske søns fraskilte kone, men da en adoptivsøn ikke er biologisk beslægtet, kan en far godt gifte sig med hans adoptivsøns fraskilte kone. Koranen forbyder også at man adopterer børn, hvis man giver disse børn ens eget familienavn. De skal beholde deres eget navn, så de altid ved, hvor de kommer fra.

Muhammad og Zainab (RAA) blev gift uden at skrive papirer og uden vidner. De behøvede ingen, da deres ægteskab var annonceret i Koranen. Zainab var selvfølgelig meget stolt over dette. Hun sagde tit til Profetens andre koner, at de ved deres vielser kun havde haft deres forældre som værger, men ved hendes vielse var det Allah (SWT), der var værge for hende.

Âisha (RAA) fortalte, at hun aldrig før eller siden havde set en kvinde så god og stærk i Iman (tro) og Taqwa (ærefrygt), som Zainab. Zainab var også en meget gavmild kvinde. Hun gav altid almisser. Hun arbejdede hårdt hver dag med at lave håndarbejde, som hun solgte til folk. De penge hun indkasserede, gav hun til fattige mennesker. Muhammad havde sagt, at der hurtigt efter ham, ville dø en kvinde med en meget lang arm og da Profeten døde, begyndte kvinderne at måle deres arme, for at se hvem, der havde den længste. Da Zajnab (RAA) døde, vidste alle at det var hende, den Hellige Profet havde ment. Zainab (RAA) tog sig også meget af hendes familie. Hun sørgede for at besøge dem ofte og hjalp dem altid når de havde brug for det. Hun blev kaldt, ”Silatar rahama”, ”den der plejer sine slægtskabsbånd”.

Zainab (RAA) døde 53 år gammel i det 20. år af al-Hidjra. Ûmar bin Al-Khattab ledte hendes begravelsesbøn. Hun ligger begravet i al-Baqiiâh.

Må Allah, den Almægtige være tilfreds med hende.

Undervisning fra Muna Hassan

Umm Habiiba - Den ottende kone

Umm Habiiba var enkedatter til Abuu Sufjaan. Abuu Sufjaan var leder af Qurajs og af Makka. Han var en af de største modstandere af Islam og han kæmpede altid mod Profeten . Da Umm Habiiba konverterede til Islam, prøvede hendes familie kraftigt på at ændre hendes mening, men intet kunne forhindre hende i at blive muslim. Hun var meget overbevist i hendes tro og hun havde en stærk vilje. Hun var en meget selvstændig kvinde. Men hendes familie gav hende mange problemer. Hun blev gift med Ubaid-Allah bin Djahz, der også var muslim. De var med dem, der drog til Habasha (Etiopien). I Habasha fødte hun deres datter Habiiba, som blev deres eneste barn. En dag i Etiopien skete der noget mærkeligt og uventet for Umm Habiiba. Hun så i en drøm et uhyggeligt billede af hendes mand, der skræmte hende meget. Hun lavede følgende duâ for at blive fri fra denne drøm: “Aâuudhu billahi min dhaalika”, ”Jeg søger tilflugt hos Allah fra dette”. Dagen efter fik hun af vide at hendes mand Ubajd-Allah var gået tilbage til kristendommen. Hun fortalte ham om hendes drøm, men han var ligeglad. Hun blev ved med at opfordre ham til at vende tilbage til Islam, men intet nyttede. Han begyndte også at drikke alkohol og nogle dage senere døde han. Han døde som vantro. Umm Habiiba blev boende i Habasha. Hun var alene, uden nogen forsørger og langt væk fra hendes hjemland. Men hun var meget udholdende og reciterede hele tiden følgende aya’er: “Den der tror på Allah og den Yderste Dag og for den der frygter Allah, vil Han skabe en udvej. Og Han vil forsyne ham fra (en side) han ikke regner med. Og Allah vil være nok for den, der sætter sin lid til Ham, thi Allah gennemfører Sin sag. Allah har visselig sat et mål for alle ting.” (Al-Talaaq aya 3&4) Denne Duâ gjorde hende meget tålmodig. Hun vidste at alt ville blive lyst igen, når Allah (SWT) lovede det i Koranen. En nat hørte Umm Habiiba i hendes drøm at hun blev kaldt Umm-l Mu’miniin (de troendes moder), og dette var kun Profetens koner, der fik denne titel, så derfor tolkede hun det til, at hun ville blive gift med Profeten . Efter hendes Âdda (venteperiode) var endt kom en af Nadjaasji’s (Habashas konge) tjenere til Umm Habiiba. Hun tilbød Umm Habiiba at blive gift med Profeten . Umm Habiiba blev helt mundlam. Da hun kom til sig selv igen, sagde hun højt: “Basjarakal lahu khajran”, må Allah give dig de bedste nyheder. Hun gav tjeneren et smykke, som tak for overrækkelsen af de gode nyheder. Da hun svarede ja, blev der sendt bud efter Khaled bin Sâiid, der skulle være hendes værge. Han skulle så tale med kongen Nadjaasji, der skulle være den hellige Profet Muhammads værge. Khaled bad kongen proklamere deres ægteskab til folket. Han samlede alle muslimerne. Den første der trådte ind på stedet var Djaafar, en Sahaaba som Muhammad holdte meget af. Kongen sagde til folket: “Lovpriset være Allah, Kongen, Den Hellige, Fredens Kilde, Beskytteren, Vogteren, Den Mægtige, Betvingeren, Den Ophøjede i Storhed. Jeg bevidner at der ikke findes andre guder end Allah og jeg bevidner at Muhammad er Hans Sendebud og ham (nemlig) Jesus Marias søn, der gav nyhederne om ‘sållal lahu alajhi was sallam’ (Profeten Muhammads komme)”

Khaled sagde til folket: “Lovpriset være Allah, jeg lovpriser Ham og jeg anråber Ham om hjælp. Jeg bevidner at der ikke findes andre guder end Allah og at Muhammad er Hans tjener og Sendebud. Han sendte ham til at retlede mennesker og vise den sande religion. Som skulle vise den til alle religioner uanset om de ville det eller ej.”

Da muslimerne havde vundet slaget ved Khajbar, drog de fra Habasha tilbage til Madina. Umm Habiiba fulgtes med dem. Det var i det 6. eller 7. år af al-Hidjra. Umm Habiiba flyttede ind hos den Hellige Profet . Hun var da 40 år gammel. Umm Habiiba var en meget stærk kvinde. Hun havde i alle disse år taget Islam meget alvorligt og havde tålmodigt udholdt alle de problemer hun havde fået fra hendes hedenske familie.

En dag kom hendes far Abuu Sufjaan hjem til hende. Han ønskede at genoptage den fredspagt (Ahad Al-Hudajbijah), som de selv (Qurajs) havde brudt. Da han ville sidde ned på et tæppe, der lå på jorden, rev Umm Habiiba tæppet væk under ham. Han blev meget forskrækket og spurgte, hvorfor hun handlede sådan. Hun svarede at tæppet tilhørte Profeten og hun ønskede ikke at en hedning skulle sidde på det tæppe. Abuu Sufjaan spurgte hende, om noget galt var steget hende til hovedet og hun svarede blot, at Allah den Almægtige havde retledt hende. Hun spurgte ham, hvorfor han ikke troede på Islam. Hun sagde til ham at eftersom han var lederen over Makka, havde han også en stor viden omkring muslimerne og hvad Islam stod for. Han havde ingen undskyldning for ikke at acceptere Islam. Han burde kunne se klart. Hun spurgte ham, hvordan han kunne tro på nogle sten, der hverken kunne høre, tale eller se. Han accepterede intet af, hvad hun sagde og han gik meget vred. Men al-Hamdulillah, konverterede han før han døde.

Da Muhammad døde, gik Umm Habiiba kun ud, hvis hun skulle til bøn eller på Hadj. Umm Habiiba (RAA) døde, da hun var i halvfjerdserne og hun ligger begravet i al-Baqiiâh.

Må Allah, den Barmhjertige være tilfreds med hende.

Undervisning fra Muna Hassan

Djuwajrijjah bint al-Haarith fra stammen al-Mustålqijah - Den niende kone

Djuwajrijjah blev taget til gidsel under et slag mellem hendes stamme og muslimerne, som muslimerne vandt. Hun ville prøve at befri sig selv. Hun gik til Profeten for at få råd om hvordan hun kunne løskøbe sig. Hun ville lave en aftale med ham, der havde taget hende til fange, Thaabit bin Qajs. Profeten tænkte meget på, hvordan han kunne hjælpe hende til at blive fri. Profeten spurgte hende, om hun ønskede en bedre løsning og hun spurgte ham, hvad der var. Han svarede, at han ville give penge til Thaabit som løskøbelse og så skulle hun gifte sig med ham. Hun accepterede dette og han bekræftede det så. Da Sahaba fandt ud af, at de skulle giftes, sagde de, at så måtte hendes stamme, som de havde taget som gidsler, jo nu være Profetens svigerfamilie og de ønskede ikke at nogle fra Profetens familie skulle være fanget som gidsel, så de løslod hele hendes stamme.

Djuwajrijjah var en meget yndig kvinde. Aisha (RAA) sagde at hun var den type, der straks betagede folk. Alle kunne lide hende fra første færd. Men Aisha (RAA) sværgede ved Allah (SWT), at hun ikke kunne lide hende fra første gang, hun så hende. Hun vidste at Profeten også ville falde for hende med det samme og Aisha (RAA) var som bekendt meget jaloux.

Djuwairijjah hed oprindeligt Birra, men Profeten ændrede det til Djuwajrijjah. Djuwajrijjah havde en meget stærk tro.

En dag kom hendes far til Profeten , for at kræve hans datter hjem igen. Profeten sagde, at han kunne spørge hende selv, om hun ville med hjem. Hun svarede at hun ønskede at blive hos hendes mand Profeten. På grund af hendes ægteskab til Profeten , blev mange fra hendes stamme muslimer. Hendes far og to brødre blev også muslimer.

Hun døde 50 eller 56 år gammel og ligger begravet i Al-Baqiijah.

Må Allah, den Almægtige være tilfreds med hende.

Undervisning fra Muna Hassan.

Safiya bint Hujaj den tiende kone

Hun var en jøde fra en meget kendt stamme. På den ene side kan man følge hendes slægt helt tilbage til Ibrahim (AS): Safiya bint Hujaj bin Akhtåb bin Sâja fra Sabt Laawii bin Nabii Allah Israiil (AS) (Jaâquub - Jakob) bin Ishaaq (AS)((Isak) bin Ibrahiim (AS) (Abraham). Fra den anden side kan hendes slægt følges ned til Haruun (AS) (Aron).

Safiya var meget kendt af hendes folk. Hun var blandt andet kendt for hendes storslåede skønhed. Før hun blev muslim var hun gift med en mand der hed Salaam ibn Abi al-Haqiiq (jøde), derefter blev hun gift med Kanaana ibn Abi al-Haqiiq (jøde), men han døde i slaget ved Khajbar, hvor de fleste jøder døde. Hele Safiya familie døde under det slag og hun blev taget til gidsel sammen med hendes kusine af Bilaal . Bilaal tog dem hen til Muhammad og på vejen passerede de alle de døde. Safiya og hendes kusine så hele deres familie ligge døde og Safiya så hendes mand ligge død, men hun sagde intet, hun holdte sig i ro hele vejen. Hendes kusine derimod jamrede hele vejen. Hun råbte og skreg og slog sig selv med sand og rev i hendes tøj. Da de kom ind til Profeten sagde Safiya stadig intet, imens kusinen stadig jamrede. Profeten vendte hans ansigt væk fra kusinen og sagde: “Fjern den djævel fra mit åsyn!” Profeten gik hen mod Safiya og gav hende et nådigt blik, hvorefter han vendte sig mod Billal og sagde: ”Hvordan kunne lade dem passere alle de døde og lade Safiya se hendes mand ligge død, har du ingen nåde?” Muhammad lagde hans Âbaa’a (kåbe) rundt om Safiya og hun gik om bag ham. Det betød at han ville have hende som kone og hun indvilligede. Anas berettede om Muhammad at: ”Da han tog Safiya bint Hujaj, spurgte han hende: ”Vil du tage mig (som mand)? Safiya svarede: ”Før jeg blev muslim ønskede jeg at blive gift med dig, så hvordan er det ikke nu?” (Bukhari). Safiya vaskede sig og giftede sig med Profeten Muhammad . I Mahar (medgift) satte Muhammad hende fri fra at være gidsel. De blev stadig i Khajbar indtil tingene var faldet på plads og indtil Safiya også var faldet til ro over alle hendes familiemedlemmer der var døde. Så drog de mod Madiina. Da de var lidt væk fra Khajbar, holdte de hvil, og Muhammad kom til Safiya for at de skulle gifte sig, men hun afslog ham. Muhammad forstod ikke hvorfor, da hun jo havde sagt ja til ham, men han sagde intet. De drog igen videre mod Madiina og da de var meget tæt på byen Madiina og meget langt væk fra Khajbar, gjorde de holdt igen og da gjorde Safiya sig klar til brud. Umm Anas bin Malik (RAA) satte hendes hår og gav hende tøj og parfume på. Hun blev meget smuk. Umm Anas bin Malik sagde at hun havde aldrig set en kvinde med så strålende et ansigt som Safiya. Der blev sat mad til folk og da alle var mætte gik Muhammad til Safiya. Hun ventede spændt og parat på ham. Da han kom fortalte hun ham, hvorfor hun havde afvist ham første gang. Hun fortalte, at da hun var gift med Kanaana, havde hun en mærkelig drøm. Hun drømte at månen faldt ned i hendes skød. Hun fortalte Kanaana om drømmen, hvorefter han slog hende meget hårdt på kinden. Hun havde stadig mærker fra slaget da hun blev gift med Profeten . Kanaana tydede drømmen med at hun ønskede Maalik al-Hadjaaza, som var Profeten Muhammad . Muhammad begyndte at smile og spurgte hende så hvorfor hun havde afslået ham første gang. Hun svarede at hun var bange for at der ville ske ham noget, hvis jøderne i Khajbar fandt ud af at de var gift, så ville de komme og bekæmpe ham, derfor ville hun længere væk fra Khajbar, før hun ville være hans kone. Hun var da sytten år gammel, da de giftede sig.

Da de kom ind i Madiina sagde Muhammad til hende, at hun skulle opholde sig hos Sahaba Haarith bin an-Naâmaan. Han ville ikke lade hende gå ind til de andre koner med det samme. Da Nisa al-Ansaar, kvinderne fra Ansaar, hørte at hun opholdt sig der, gik de alle hen for at se hende. Âisha (RAA) var meget nysgerrig efter at se hende, men hun ønskede ikke at nogen skulle se hende gå derover, så hun dækkede sig uigenkendeligt til og gik derhen, men Profeten havde set at hun var gået og han fulgte efter hende og ventede udenfor. Da hun kom ud efter at have set Safiya grinte Muhammad og spurgte hende: ”Hvad så du? Hun svarede med meget jalousi i stemmen at hun havde set en jøde. Muhammad blev vred på hende og sagde at hun skulle aldrig sige sådan igen. Safiya var sandelig en oprigtig muslim. Derefter tog Muhammad hende hjem. Alle de andre hustruer var meget jaloux på hende over hendes skønhed. De kom hele tiden med sårende bemærkninger til hende. De sagde at de var meget stolte af at de var arabere og fra Qurajs, imens hun jo var fremmed. Hafsa (RAA) sagde engang til hende at hun var bint Jahuud (pige fra jødefolket). Det sårede hende meget og hun faldt i tårer. Muhammad kom og så at hun græd. Han spurgte hvad der var hændt og hun sagde at Hafsa havde kaldt hende bint Jahuud. Profeten sagde til hende: ”Du er Profetens (Haruun (AS)) pige. Din onkel er Nabi (Moses (AS)) og du lever sammen med Profeten, hvorfor er Hafsa stolt over sig selv?” Muhammad sagde derefter til Hafsa: ”Frygt Allah, oh Hafsa!” Så faldt Safiya til ro. Når nogen derefter sagde noget til hende sagde hun til dem: ”Hvordan er I bedre end mig. Jeg er Muhammad kone, min far er Haruun og min onkel er Muusa!”

Hun døde 50 år gammel under Lmuâawijas styre. Hun ligger begravet i Al-Baqiiâ.

Undervisning fra Muna Hassan.

Majmuunah bint al-Haarith bin Såâsåâtul Hilaalijjah - Den elvte kone

Hun var Muhammads sidste kone. Hendes søster, Umm al-Fadl, var Muhammads onkel Abbaas’s kone. Majmuunah var moster til Abbaas og Khaled bin al Waliid. Muhammad holdt meget af hans onkel Abbaas.

Majmuunah var en meget kendt kvinde på grund af hendes stamme al-Taqafii. Hun var først gift med en mand, Masûud bin Âmruu. Hverken hende eller hendes mand var muslimer. Majmuunah besøgte tit sin søster, hvor igennem hun hørte om Islam. Hun lærte om Islams love og regler og hun fulgte med i nyhederne omkring Islam. Hun hørte om slagene ved Badr og Uhud og hver gang hun hørte noget nyt, fik hun større følelser for Islam. Da muslimerne vandt slaget ved Khajbar over jøderne, var hun hos hendes søster. Hun blev meget glad på muslimernes vegne, men da hun kom hjem til hendes mand, fandt hun at han var meget sur over muslimernes sejr. De kom op at skændtes og blev skilt. Majmuunah flyttede hen til hendes søster. Under tiden med aftalen Salh Hudajbijah, hvor muslimerne hvert år drog til Hadj fra Madina til Makka, flygtede Qurasj altid ud i bjergene, indtil muslimerne var færdige, da de ikke ønskede at se hvad muslimerne lavede. De var bange for at de ville erkende sandheden, og overgive sig til Islam. Men Majmuunah blev i hendes søsters hus og hun hørte muslimernes vedblivende duâ:

”LABAJK ALLAHUMMA LABAJK, LABAJK LAA SJARIIKA LAKA LABAJK, INNAL HAMDA WAN NIÂMATA LAKA WAL MULK, LAA SJARIIKA LAK”

”Her er jeg til Deres tjeneste, oh Herre, her er jeg. Her er jeg. De har ingen partner. Her er jeg. I sandhed, berømmelsen og gunsten er Deres og Herredømmet. De har ingen partner.”

Hendes hjerte blev mere og mere fyldt med kærlighed til Islam. Hun vidste nu med sikkerhed at hun ville være muslim, så hun gik ud blandt de andre muslimer og proklamerede højt til alle at hun også var konverteret.

Hun fortalte hendes søster, at hun ønskede at blive gift med Profeten . Hendes søster sagde det videre til hendes mand, som spurgte Muhammad om han ville have Majmuunah som kone. Han sagde at det ville han gerne, hvis hun ønskede ham. De blev gift og hun fik en medgift på 400 Dirham.

Da de tre dage sluttede for muslimernes Hadj, bad Qurajs Muhammad om at forsvinde. Muhammad spurgte dem, om de ikke ville lade ham gifte sig i Makka og så ville han invitere dem på mad, men de svarede at de ønskede ikke hans mad. Qurajs var bange for at flere ville se sandheden i Islam, ligesom Majmuunah havde gjort det og derfor ønskede de muslimerne væk hurtigst muligt. Muslimerne pakkede så og drog tilbage til Madina. Ca. 10 mil fra Makka på et sted kaldt ”Sarfa” giftede Muhammad sig med Majmuuna. Det var i måneden Shawwal i det 7. år af al-Hidjra. Majmuunah hed oprindeligt Birra, men Muhammad ændrede det til Majmuunah.

Da de kom til Makka, flyttede hun ind sammen med de andre koner. Efter Muhammads død levede Majmuunah i konstant tilbedelse. Hun døde 50 år gammel og hun blev begravet i ”Sarfa”, hvor hun blev gift med Profeten , som var efter hendes ønske.

Da hendes kiste skulle transporteres hen til ”Sarfa”, sagde Ibn Abbaas at de skulle være meget varsomme med hende, da hun var deres moder.

Aisha (RAA) udtalte at Majmuunah var mere gudfrygtig end nogen anden.

Efter hun konverterede til Islam, konverterede Khaled bin al-Waliid også til Islam og mange andre konverterede også efter dem.

Må Allah, den Almægtige være tilfreds med hende.

Undervisning fra Muna Hassan.

Mariia

Profeten Muhammad fik Mariia foræret som en gave fra en egyptisk konge, der hed al-Muqawqas. Det var i det 7. år i al-Hidjra. Med gaven fulgte også hendes søster Serin og andre materielle ting. På vejen til Madina fortalte en Sahaba, Haatib bin Abii Balâa, Mariia og hendes søster om Islam. De blev begge muslimer, før de trådte ind i Madina. Muhammad tog Mariia som kone og hendes søster Serin til en Sahaba. Muhammad ville ikke lade Mariia bo i samme hus som de andre koner, for han var bange for, at de ville såre hende, ved at sige, at hun kun var en gave til Muhammad (mulkul jamiin) og at han nemt kunne sælge hende, hvis han ville, (de mente, at de var mere værd end hende, da hun var blevet ham foræret og de var udvalgte af Muhammad ), så han valgte at lade hende bo alene i et andet hus. De fik en søn sammen, Ibrahim.

Hun døde i det 16. år i al-Hidjra under Umar bin al-Khattabs tid som kalif. Hun ligger begravet i al-Baqiiâh.

(Man kan konkludere, ud fra at Allah (SWT) kun gav børn fra Profeten til Khadidja og Mariia, at selvom Mariia kun var en gave til Profeten og i realiteten ikke betragtes som en kone, betyder det ikke, at hun skulle betragtes som mindre værd end de andre koner og Muhammad behandlede hende også som en kone på lige fod med de andre.)

Må Allah, den Barmhjertige være tilfreds med hende.

Undervisning fra Muna Hassan.