Profeterne

Historien om profeten Adam

Læst op for de små

Nuh (må Allahs fred være med ham)

Profeten Nuh Levede mange år efter Adam. De mennesker Nuh levede sammen med ville ikke høre efter hvad han fortalte dem om Allah. Når han sagde, at de skulle tilbede Allah, overhørte de ham bare. Nuh fortalte dem at Allah ville straffe dem hårdt, hvis de ikke ville høre på ham og tilbede Allah. Men de ville ikke høre efter, de lo ad ham og sagde til ham, at han ikke var noget særligt, han var en løgner og det var jo kun de fattige og svage der hørte på hvad han sagde, så hvorfor skulle de så høre på  ham?  Men han kunne jo bare vise dem straffen, mente de og gjorde nar ad ham. 

"Jeg vil ikke have noget med jer at gøre," svarede Nuh, "Og de fattige og svage, vil jeg aldrig sende væk fra mig. Allah straffer jer når han vil. Tro ikke at I kan stoppe Allahs planer."

Nuh var både ked af det og sur over at menneskene ikke troede på hans budskab, men Allah fortalte ham at han ikke skulle føle sådan. Han havde vigtigere ting at gøre. Nuh skulle bygge et stort skib.

I lydighed overfor Allah begyndte Nuh at bygge skibet på land. De mennesker der gik forbi ham gjorde grin med ham og hans skib. Men Nuh advarede dem. "I gør nar af os nu," sagde han, "men vi vil snart få at vide hvem der skal lide en streng straf!!"

Da skibet var bygget færdigt, begyndte der at regne og regne, det hold ikke op, og vandet begyndte at stige og stige. Allah sagde at Nuh skulle gå ombord på skibet med sin familie og alle dem der troede på Allah. Nuh skulle tage en han og en hun af alle dyrene på jorden med ind på skibet.

Nuh gjorde som Allah havde fortalt, og sagde: " I Allahs navn, vi skal nu af sted og når det er tid vender vi tilbage."

Vandet steg og steg til alle dalene var sat under vand. Nuh så en af hans sønner der ikke var taget med ham og råbte ængsteligt til ham: "Åhh, min søn kom ombord til os så du ikke bliver iblandt de vantro." Men hans søn nægtede at gå ombord  I stedet sagde han til Nuh: "Jeg går op på det højeste bjerg, der kan vandet ikke nå mig."

Nuh blev endnu mere urolig, "kun de der tror på Allah vil blive beskyttet" råbte han til sin søn, netop som en stor bølge slog ind og mange mennesker druknede.. Nuhs søn var en af dem.

Det fortsatte med at regne i lang, lang tid. Vandet steg så højt at det gik over alle bjergene. Til sidst stoppede det med at regne og vandet sank. Nuhs skib landede trygt på en bjergside. Og både mennesker og dyr, der havde været på skibet kom ud igen i god behold. De takkede Allah af hele deres hjerte, for at han redede dem.