Trosbekendelsen
|
Islam har fem søjler,
den første af dem er shahadatan, eller de to vidnesbyrder.
De består af at bevidne, at der er ingen Gud udover Allah
(swt) og at Profeten Muhammad
er Allahs sendebud. Allahs (swt) profet
har sagt: " Islam er blevet bygget omkring fem søjler:
at bevidne, at der er ingen Gud udover Allah og at Profeten
Muhammad er Allahs sendebud; at udføre de obligatoriske bønner;
at give zakat; at faste i måneden Ramadan; og at tage på
pilgrimsrejse til Allahs hus i Makka".
Enhver, der vil
konverterer til islam skal sige de to vidnesbyrder og tro på
dem.
|
Første del: bevidne, at
der er ingen Gud udover Allah (swt)
Troen på Allahs (swt)
eksistens.
Storheden i skabelsen og alt
det, den omfatter - mennesker, dyr, fugle, planter, floder, søer,
have, bjerge, sletter, bakker, stjernerne og planeterne - Alle disse
ting peger mod eksistensen af en Skaber, Enestående og Iagttageren
over alt.
Den Almægtige Allah siger i
Koranen sura Al-Djathija vers 4-6: "Sandelig, i himlene og på
jorden er der visselig (overbevisende) tegn for de troende. Og (også)
i jeres (egen) skabelse og i (alt), hvad Han udbreder af levende væsner
(på den), er der visselig tegn for et folk, som har vished. Og i
nattens og dagens veksel, og i det, som Allah sender ned fra himlen
som ernæring, hvorved Han levendegør jorden efter dens død. Og
(ligeledes) i vindenes skiften er der tegn for et folk som forstår".
Allah er en, uden partnere.
Universets forunderlige orden
og den præcise udvikling det har gennemgået i millioner af år,
antyder at Herskeren af universet må være en, uden partnere.
Ligesom, det er umuligt, at universet er kommet af sig selv, er det
også umuligt, at der skulle være to skabere. Hvis det havde været
sådan, ville der have været uoverensstemmelser, der ville have ødelagt
og nedbrudt ordenen.
Den Almægtige Allah (swt)
siger i Koranen, sura Al- Mu'minûn vers 92: "Allah har ikke
antaget Sig nogen søn, og der er ikke nogen gud sammen med Ham. Så
ville enhver gud visselig have taget (til sig), hvad han (selv)
havde skabt, og nogle og nogle af dem ville have besejret andre (af
disse formentlige guder). Allah er fri fra (sådanne) mangler og (højt)
hævet over, hvad de tilskriver (Ham).
Allah, den
Alvidende.
Muslimer tror på, at
Allah (swt) er den Alvidende. Hans viden omfatter alt der foregår i
hele universet. Han ved alt hvad vi ser og hører og det vi ikke ser
og hører. Allah ved hvad der er skjult i hjerterne og sindene i
alle Sine skabninger.
Allahs (swt) viden
omfatter alt fra det enorme til det mikroskopiske: fra antallet af
stjerner på himlen, til fiskene i floder og have, fra korn af sand
i ørkenen til antallet af dråber i havet.
Den Almægtige Allah (swt)
siger i Koranen, sura Al-An'am vers 60: "Og hos Ham er nøglerne
til det skjulte. Ingen kender dem undtagen Han (alene). Og han ved,
hvad der er på det tørre land og i havet. Og ikke et blad falder
af, undtagen Han kender det. Og der er ikke et korn i jordens mørke,
ej heller noget grønt eller noget vissent, undtagen det er i en
tydelig bog".
Allah, den Almægtige.
Muslimer tror på, at
Allah har magt til at gøre alting. Når Han vil noget, siger Han:
"bliv til!" og det er.
Allah (swt), er den
der bestemmer over vores anliggender og tager sig af vores behov.
Han giver liv og bestemmer over døden. Som følge deraf, skal
muslimer ikke sætte sin lid til andre end Allah (swt).
Muslimer tror på, at
kun Allah (swt) giver og tager, Den Almægtige
Allah (swt) siger i Koranen, sura Al-Ma'idah vers 120: "Kongedømmet
over himlene og jorden og hvad der er i dem tilhører (alene) Allah,
og han er Mægtig over alle ting".
Allah (swt) hører hver en lyd,
nær som fjern, høj eller lav. Han hører os, når vi taler højt
og når vi hvisker til os selv og Han besvarer vores bønner. Han hører
også alle Sine skabninger, store som små, om de tramper som en
elefant, kryber som reptiler, flyver som fugle, eller graver sig
stille ned som insekter. Og Han hører de skabninger vi ikke kender
til. Allah (swt) ser alt stort og småt, synlige og usynlige for
mennesker om natten og om dagen.
Fordi Allah (swt) er den Althørende
og den Altseende, skal man ikke gøre noget, der vil gøre Ham vred.
Den Almægtige Allah (swt)
siger i Koranen, sura Al-Sjura vers 12: "...Intet (eller
ingen) er lig Ham, og Han er den Althørende, den Altseende".
Allah, Forsørgeren.
En anden del at den
islamiske tro er, at Allah (swt) er Forsørgeren, der dækker
vores behov. Han giver menneskene hvad Han vil, ud af
gavmildhed og velsignelse. Derfor er mennesket ikke
den rigtige forsørger; denne rolle er kun Allahs (alene).
Muslimer tror på, at
lydighed mod Allah (swt), tilbedelse af Ham, og udførelse
af gode gerninger, vi forøge deres underhold og
velsignelser. Hvis ens underhold bliver mindre, skal man
ikke blive ked af det eller pessimistisk. I stedet skal man
have tålmodighed og bede Allah med fuld tro på Ham, om at
Han vil hjælpe en til at gennemgå denne test, at gøre ens
underhold større og ens prøvelser mindre.
Den Almægtige Allah (swt) siger i
Koranen, sura Al-Rûm vers 38: "Har de ikke set, at
Allah øger Sit underhold for hvem han vil og begrænser
(det for hvem han vil). Sandelig, heri er der visselig tegn
for folk, som tror".
|
|
Anden del: bevidne, at
Muhammad er Allahs (swt) sendebud
Den anden del af shahada
(trosbekendelsen) efter, at man har bevidnet, at der ikke er andre
guder end Allah (swt), består af, at bevidne, at profeten Muhammad
er Allahs sendebud. Ingen kan accepteres som muslim uden begge dele
af shahada. Muslimer tror på, at profeten Muhammad
blev sendt af Allah (swt) til alle folk og alle nationer, ikke kun
arabere. Dette er i kontrast til de tidligere sendebude og profeter,
der blev sendt til specifikke folkeslag. Der kommer ingen profet
efter ham, ingen vil efterfølge ham.
Den Almægtige Allah (swt)
siger i Koranen, sura Al-Ahzab vers 41: "Muhammad er ikke
fader til nogen af jeres mænd, men han er Allahs sendebud og
profeternes segl, og Allah ved alle ting".
Da profeten Muhammad
var fyrre år, begyndte Allah (swt) at sende åbenbaringen
ned til ham. Siden han var lille, var han kendt som den ærlige og
sanddru. I tre og tyve år efter den første åbenbaring, arbejdede
profeten utrættelig
med at sprede islam og kalde folk til at tilbede Allah (swt). Gennem
hele den tid, han arbejdede med at sprede islam, gjorde de vantro
fra Quraysh stammen (hans stamme) livet svært for ham med
konspirationer og had. Han holdt ud med tålmodighed, visdom
og styrke og til sidst sejrede han og spredte islamover hele den
arabiske halvø. Før profetens
død og længe efter, konverterede mennesker til islam.
t
|
Allah (swt) sendte profeten Muhammad
til alle mennesker ligegyldig hvilken race, hudfarve,
nationalitet eller sprog de har.
Hans budskab er tidløst, givet til
alle mennesker, der var i live på hans tid, og alle de der
vil leve i tiden efter ham, indtil Dommedag. Dette er fordi
budskabet er universelt og komplet, indeholdende alting
mennesket skal bruge. Islam viser menneskene, at de skal
tilbede Allah (swt) alene, uden lige. Det tydeliggører og
viser menneskene, hvad de skal gøre i dette liv og det næste,
hvad angår tilbedelse, som f.eks. bøn, faste, zakat og
pilgrimsrejsen, i deres forretninger, om den måde man skal
opføre sig og deres moral.
Den Almægtige Allah (swt) siger i
Koranen, sura Al-Araf vers 159: "Sig: O menneskehed,
jeg er et sendebud til alle jer fra Allah, Hvem himlenes og
jordens rige tilhører: der er ingen gud undtagen Ham - Han
giver liv og Han giver død. Tro derfor på Allah og hans
sendebud, Profeten, den rene, som tror på Allah og Hans
ord, og følg ham for at I må være retledede"
|
|
Koranen, de eviggyldige ord fra
Allah (swt), var åbenbaret til Profeten Muhammad
gennem Ærkeenglen Gabriel. Allah (swt) har udfordret menneskeheden
til at skrive noget lignende, men ingen har haft succes med det, for
Koranen er et sammenhængende og uforligneligt mirakel. Fordi
Profeten var analfabet
- han kunne hverken læse eller skrive- står Koranen som bevis på
autenticitet for hans profetskab. Koranen indeholder information om
tidligere folkeslag og detaljer om tidligere profeters liv og om
deres bøger. Den indeholder også love og kendelser, der former
dele af islamisk livsførelse og viser menneskene vejen til ægte glæde,
hvis man lever efter dem. Koranen er den eneste eksisterende
guddommeligt åbenbarede bog, der aldrig er blevet, og aldrig vil
blive ændret eller ødelagt. Faktisk har Allah (swt) lovet, at Han
vil beskytte Koranen fra at blive ændret, Koranen sura Hidjr vers
10 :"Sandelig, Vi har Selv åbenbaret formaningen, og Vi vil
visselig Selv bevare den (mod fordærv og forglemmelse)".
I
Allahs den Nådiges den Barmhjertiges Navn
SHAHAADA
– TROSBEKENDELSEN
”Ashadu
al laa ilaha illa Allah,
Wa
ashadu anna Muhammadar-rasuul Allah”
Jeg
bevidner, at der ikke findes andre guder end Allah,
og
jeg bevidner, at Muhammad er Allahs Sendebud
Det er meget vigtigt, når
man har i sinde at konvertere til Islam, at vide hvad
trosbekendelsen egentlig indebærer.
Ashadu
al laa ilaha illa Allah,
Wa
ashadu anna Muhammadar-rasuul Allah
Jeg
bevidner, at der ikke findes andre guder end Allah,
og
jeg bevidner, at Muhammad er Allahs Sendebud
-
denne
bekræftelse indeholder tre aspekter: A,
B og C.
A.
Du
skal aflægge en ed til (Allah) Skaberen af himlene og jorden,
Herskeren over alt eksisterende, Herren af Majestæt og Højhed,
omkring fire punkter (betingelser):
Punkt
1: En bekendelse i dit hjerte om, at Skaberen (af alt) er Allah. Du
skal sige: ”Jeg bevidner, at Skaberen af hele universet inklusiv
stjernerne, planeterne, solen, månen, himlene og jorden med alle
dens former for liv, både dem vi kender og dem vi ikke kender til,
er Allah. Han er Den der Organiserer og Den der Planlægger for alle
(dens) anliggender. Det er Ham der forårsager liv og død, og Han
(Allah alene) er Opretholderen, og Den der giver tryghed, osv.” Og
det hedder (din bekendelse for) ”Allahs Ene-Herredømme” - Tawhiid
ar-Rububijjah.
Punkt
2: En bekendelse i dit hjerte, hvor du skal sige: ”Jeg bevidner,
at ingen har ret til at blive tilbedt undtagen Allah alene.”
Begrebet tilbedelse (Âibaadah)
indeholder mange betydninger i det arabiske sprog: Det
tilkendegiver, at al form for tilbedelse er ment for Allah (og ingen
andre, hvad
enten det er en engel,
et sendebud, profeten Jesus (AS), profeten Muhammad ,
en helgen, et idol, solen, månen og alle andre former for falske
guddomme). Så bed til ingen andre end Allah, påkald ingen anden
end Allah, bed ikke andre (usynlige) end Allah om hjælp, sværg kun
ved Allah, slagt et dyr til ofring for ingen andre end Allah,
…osv, og det vil sige, at alt hvad Allah, den Almægtige og Hans
Sendebud
har
beordret jer at gøre (igennem Hans Bog Koranen og i Sunna
(profeten Muhammads
levemåde),
skal I gøre og alt hvad Allah, den Almægtige og Hans Sendebud
har
forbudt jer at gøre, må I ikke gøre. Og det hedder (din
bekendelse for) ”Allahs eneret for tilbedelse” –
Tawhiid al-Uluhijjah.
Punkt
3: En bekendelse i dit hjerte, hvor du skal sige: ”Oh Allah! Jeg
bevidner, at alle de bedste navne og de mest fuldkomne egenskaber,
som De har givet Dem selv i Deres Bog (Koranen) eller som Deres
Profet Muhammad
har
givet Dem, med hans udsagn, ”Jeg
bekræfter at alle de (navne og egenskaber) tilhører Dem uden at ændre
deres mening (eller egenskab) eller helt forsømme dem eller
sammenligne dem med andre.” Som Allah (SWT) siger:
”…Intet
(eller ingen) er lig Ham, og Han er den Althørende, den
Altseende.”
(42:12)
Dette
hellige Vers bekræfter Allahs Egenskab for at høre og for at se,
uden nogen sammenligning med andre, og som Han også siger:
”…
Oh Ibliis, hvad har hindret dig i at underkaste dig det, Jeg har
skabt med Mine Hænder..” (38:76)
og
Han siger også:
”…Allahs
Hånd var over deres hænder..”
(48:11)
Dette
angiver at Allah (SWT) har to Hænder, men ikke nogen man kan
sammenligne (med f.eks. menneskets hænder). Allah (SWT)siger:
”Den
Nådige (som) satte Sig på Tronen.”
(20:6)
Han
er ophøjet over Tronen på en måde, der passer Hans Majestæt. Og
Allah er over Hans Trone, over den syvende himmel, som slavepigen
der pegede op mod himlen, da Allahs Sendebud
spurgte
hende om, hvor Allah er. Han kommer kun ned over den første (nærmeste)
himmel til os på Arafat-dagen
(Hadj, den 9. i Dhul-Hidja)
og også under den sidste tredjedel af natten, som Profeten
har
sagt, men Han er hos os med Hans Viden kun, ikke med hans personlige
Jeg (Bi-Dhaatihi). Det forholder sig ikke sådan, som nogle
mennesker siger, at Allah er til stede alle vegne – her, der og
endda inde i brystet på mænd. Han ser og hører alt, hvad vi laver
og siger osv. Og dette (kaldes din bekendelse) for ”Allahs Eneret
for Hans Navne og Egenskaber” – Tawhiid
al-Asma was-Sifaat, og det er den sande tro, dén
tro der blev fulgt af Allahs Sendebude (fra Nuuh (Noa),
Ibraahiim (Abraham), Muusa (Moses), Daawud (David), Sulajmaan
(Salomon), Âiisa (Jesus) til Muhammad
og
Profeten Muhammads
ledsagere
og de rettroende følgere af disse Profeter (AS).
Punkt
4: En bekendelse i dit hjerte, hvor du siger: Og Allah, jeg bevidner
at Muhammad
er
Deres Sendebud. Det betyder, at ingen efter Allah (SWT) har krav på
at blive fulgt efter andre end Muhammad ,
da han var den sidste af sendebudene. Som Allah (SWT) sagde:
”Muhammad
er ikke fader til nogen af jeres mænd, men han er Allahs Sendebud
og profeternes segl og Allah ved alle ting.”
(33:41)
”…Og
hvad Sendebudet giver jer, skal I tage imod og hvad han forbyder
jer, skal I afholde jer fra..”
(59:8)
”Sig
(oh Muhammad til menneskeheden): Hvis I elsker Allah så følg
mig..”
(3:32)
Hvad
angår andre end Muhammad ,
skal deres udtalelser godtages eller afvises alt efter om de er i
overensstemmelse med Allahs Bog (dvs. Koranen) eller med Sunna
(lovlig levevis, befalinger, handlinger i tilbedelse, udtalelser
osv.) fra Profeten Muhammad
eller
ej, idet den guddommelige Åbenbaring stoppede efter Profeten
Muhammads
død
og den vil ikke blive genoptaget før tiden for Jesus’ nedstigning
og han (Jesus) vil regere med retfærdighed i overensstemmelse med
de islamiske love igennem de sidste dage på jorden, som det er
blevet nævnt i et troværdigt Hadith (Sahih al-Bukhari, Vol.3,
Hadith nr. 425).
B.
Det
er absolut nødvendigt at ytre: Laa ilaha illa Allah,
Muhammadar-Rasuul Allah, (der findes ingen andre guder end Allah og
Muhammad er Hans Sendebud. Som det fremgår af Profeten Muhammads
udtalelse
til hans onkel Abuu Talib ved den sidstnævntes død: ”Oh
onkel, hvis du siger det (laa ilaha illa Allah, Muhammadar-Rasuul
Allah), så vil jeg være i stand til at argumentere på dine vegne
overfor Allah på Opstandelsens Dag.” Ligeledes, da Abuu Dhar
al-Ghifaari konverterede til Islam, gik han til Masdjid al-Haraam
(Ka’baen) hvor han proklamerede det højt foran Qurajs’hedninge
indtil, han blev slået flere gange.
C.
Det
er også nødvendigt at ens lemmer og alle andre dele og organer i
ens krop vidner dette, og dette er meget vigtigt hvad angår dets
betydning (dvs. betydningen af ’laa
ilaha illa Allah, Muhammadar-Rasuul Allah’). Den der så har
tilstået dette (med hans Herre) vil ikke begå synder som røveri,
drab, tyveri, hor, spise svinekød, drikke alkoholske varer, tage
uretmæssig fordel af forældreløses ejendom, snyde i handel,
bestikkelse og tjene penge på ulovlig vis, lyve, bagtale osv.,
ellers vil hans lemmer og alle hans andre dele og organer i hans
krop vidne imod ham, at han var løj med hans ord, som han aflagde
til Allah. I tilfælde af at en begår de ovenstående synder, skal
han vide, at det er en synd, der tvinger ham til at lave Tauba
(omvende sig til Allah) og bede om Hans Tilgivelse, da (hans)
kropsdele (dvs. hans hud, de ædlere dele, hænder, tunge, ører
osv.), vil vidne for de ovenstående ulovligheder (handlinger) imod
hamselv på Opstandelsens Dag.
Og
efter at en person har bekendt denne mægtige sætning, har han trådt
ind i Islams fold. Han skal derefter tro på alle Allahs Sendebude
og må ikke gøre forskel på dem, som Allah (SWT) har nævnt det i
Hans Bog:
”Mon de vantro
mener, at de kan tage Mine tjenere (dvs. englene, Allahs Sendebude,
Jesus osv.) til beskyttere i stedet for Mig? Vi har visselig beredt
Helvede som en gave til de vantro.
Sig
(til dem): Skal vi meddele jer hvem der er de største tabere, hvad
deres gerninger angår?
(Det
er) dem, hvis (hele) anstrengelse er gået tabt i (søgen efter)
denne verden(s ting), medens at de selv mener at de handler godt.
Dem
der forkaster deres Herres tegn og mødet med Ham (i det hinsides).
Derfor er deres gerninger intet værd, og Vi vil ikke på Dommens
Dag give dem tynge (på deres vægt).
Det
er deres belønning: Helvede, fordi de var vantro og drev spot med
Mine tegn og Mine Sendebude.
De
som tror og handler retfærdigt, vil få Paradisets Have som gave.
Hvori
de skal forblive og de skal ikke ønske nogen forandring i den.
Sig
(til dem): Hvis havet var blæk for min Herres Ord, så ville
visselig havet være udtømt, før min Herres Ord udtømmes, selvom
Vi også bragte dets lige til hjælp.
Sig:
Jeg er kun en dødelig som jer. Det er blevet mig åbenbaret, at
jeres gud er én Gud. De, der da håber på mødet med deres Herre,
lad dem handle retfærdigt og ikke sætte nogen ved siden af deres
Herre i (deres) tilbedelse.”
(18:103-111)
Denne
introduktion er nødvendig for enhver, der ønsker at konvertere til
Islam. Efter denne bekendelse skal han eller hun tage et bad (Ghusl)
og bede en bøn på to rakat
(bøjninger) og derefter handle efter Islams fem principper (søjler),
som det er blevet berettet af Ibn Ûmar (RAA) i bogen Sahih
al-Bukhari, Vol. 1, Hadith nr. 7:
Ibn
Ûmar (RAA) berettede: Allahs Sendebud
sagde:
”Islam er bygget på følgende
fem (søjler, principper):
1.
At
bevidne ’Laa ilaha illa
Allah, wa Muhammad-ar-Rasuul Allah’ (der findes ingen andre
guder end Allah og Muhammad er Hans Sendebud).
2.
At
oprette bønnen
3.
At
betale Zakat (en pligtig
fastsat skat, der skal betales en gang årlig (lige efter Ramadan)
til fattige muslimer)
4.
At
udføre Hadj
(pilgrimsrejse til Makka)
5.
At
faste igennem måneden Ramadan.
[og
må tro på disse seks trosprincipper:
1.
Allah
2.
Hans
Engle
3.
Hans
Sendebude
4.
Hans
Bøger
5.
Opstandelsens
Dag
6.
Al-Qadr
– Skæbnen, alt hvad Allah har foreskrevet vil ske.]
Vigtig
note:
For
at ens retledte gerninger skal blive accepterede (af Allah (SWT)),
skal følgende to grundbetingelser være opfyldte:
1.
De
intentioner, man har haft under gerningerne, skal udelukkende være
for Allahs skyld alene uden nogen form for udstilling (at man vil
vise sig) eller for at opnå ros eller berømmelse, osv.
2.
Sådan
en handling skal udføres i overensstemmelse med Sunna
(lovlig levevis, befalinger, handlinger i tilbedelse,
udtalelser, osv.) fra Allahs Sendebud Muhammad bin Âbdullah ,
den sidste af alle Profeter og Sendebude (AS).
Polyteisme og vantro
Frelse
for hele menneskeheden fra den største synd imod Allah.
(Shirk
og Kufr, oversat
polyteisme og vantro)
Jeg
betragter det som væsentligt at nævne nogle detaljer omkring den
største synd, der ikke vil blive tilgivet af Allah. Denne
utilgivelige synd er Shirk
(polyteisme).
Shirk
indebærer at man tillægger Allah nogle partnere eller tilegner
andre end Allah guddommelige egenskaber og at man tror på at
udspringet til magt, skade og velsignelse kommer fra andre end
Allah.
Allah,
den Almægtige siger:
”Sandelig,
Allah tilgiver ikke, at der sættes noget ved siden af Ham, men Han
tilgiver hvad der er udover dette, for hvem Han vil. Og den der sætter
noget ved siden af Allah, han har visselig opdigtet en stor synd.
(4:49)
”Når der stødes
i trompeten, vil der ikke på den dag være slægtskabsbånd imellem
dem, ej heller vil de spørge efter hinanden,
Og
de, hvis vægtskåle er tunge (af gode gerninger), de er de
lykkelige,
Men
de, hvis vægtskåle er lette, de har mistet sig selv. I helvede
skal de forblive,
Ilden
skal svide deres ansigter og de skal lave grimasser der,
(Og
der vil blive sagt til dem): Mon ikke Mine Tegn blev forelæst jer?
Men I forkastede dem,
De
vil svare: Vor Herre, vores elendighed fik overhånd over os og vi
er et vildfarende folk,
Vor
Herre, tag os ud af dette (helvede), og hvis vi så vender tilbage
(til vor ondskab), så er vi sandelig uretfærdige,
(Allah)
vil sige: Bort (med jer og bliv) deri og tal ikke til Mig.”(23:102-109)
”Men
den der påkalder andre guder sammen med Allah, for hvilke han ikke
har noget bevis, hans regnskab er hos hans Herre alene. Sandelig, de
vantro vil ikke udvikle sig (mod målet med deres skabelse).”
(23:118)
Ash-Shirk
Polyteisme
og dets betydninger
Definition:
Shirk betyder i grund
polyteisme, dvs. tilbedelse af andre sammen med Allah.
Det indebærer også, at man tilegner andre end Allah
guddommelige egenskaber. Det indebærer især, at man sætter nogen
partner sammen med Allah eller man tror at kilden af magt, skade og
velsignelser er fra andre end Allah.
Der
er tre former for Shirk:
1.
Ash-Shirk
al-Akbar,
den store Shirk
2.
Ash-Shirk
al-Asghar,
den mindre Shirk
3.
Ash-Shirk
al-Khafi,
den Shirk man ikke lægger
mærke til
Manifestations:
1.
Ash-Shirk al-Akbar (den store Shirk):
Den store og alvorlige polyteistiske form har fire aspekter:
(a)
Shirk ad-Du’â, dvs. Shirk
i påkaldelse: Dette aspekt indebærer påkaldelse, anmodning eller
bøn til andre guddomme end Allah.
Allah,
den Almægtige siger:
”Men
når de er ombord i skibet påkalder de Allah i lydighed mod Ham
alene, og når Han så redder dem til det faste land, se så, hvor
de giver (Ham) ’medguder’.
(29:66)
(b)
Shirk al-Nijjah wal Iradah
wal Qasd: Dette aspekt indebærer hensigter, formål og
bestemtheder i ens tilbedelseshandlinger eller religiøse gerninger,
der ikke er for Allahs skyld, men rettet mod andre guddomme:
Allah,
den Almægtige siger:
”De,
der ønsker dette liv og dets skønhed, deres gerninger hernede vil
Vi belønne dem ligeligt for, at de skal ikke lide (den mindste)
uret. Det er disse, som ikke skal have andet i det kommende (liv)
end ilden og hvad de har øvet her skal blive til intet, og hvad de
plejede at gøre skal blive til intet og hvad de plejede at gøre
skal gå til grunde.
(11:16-17)
(c)
Shirk at-Tâ’a: Dette aspekt indebærer, at man
viser lydighed til en myndighed, der er imod hvad Allah har
beordret.
Allah,
den Almægtige siger: ”De
(jøder og kristne) tager deres præster og deres munke til herre
ved siden af Allah. Og (på samme måde har de taget) Messias,
Marias søn (til herre). Og de fik ikke befaling om andet end at
tilbede én Gud. Der er ingen gud undtagen Ham. Hellig er Han (og
ophøjet over alt) hvad de måtte sætte ved siden af (Ham).”
(9:31)
Engang
da Allahs Sendebud
reciterede
det ovennævnte Vers, sagde Âdii bin Hatim: ”Oh
Allahs Profet! De tilbeder dem ikke (præsterne og munkene).”
Allahs Sendebud
sagde:
”Det gør de visselig. De
(præsterne og munkene) gjorde tilladte ting forbudte, og forbudte
ting tilladte og de (jøderne og kristne) fulgte dem, og ved at gøre
sådan har de sandelig tilbedt dem.” (Ahmad. At-Tirmidhi og
Ibn Jarir) (Tafsir At-Tabari, Vol 10, sidenr. 114)
(d)
Shirk al-Mahabbah:
Det indebærer, at den kærlighed der alene tilhører Allah bliver
givet til andre. Allah, den Almægtige siger:
”Og
(dog) er der blandt mennesker sådanne, som sætter guder ved siden
af Allah, idet de elsker dem, som kun Allah bør elskes. Men de
troende er stærkere i deres kærlighed til Allah. Og hvis de uretfærdige
kunne se (den time), da de skal møde straffen (så ville de forstå),
at al magt tilhører Allah og at Allah er streng til at straffe.”
(2:166)
2.
Ash-Shirk-al-Asghar, Ar-Riyâ’
(den mindre Shirk, dvs.
handlinger der er udført for at vise sig): Enhver form for
tilbedelse eller religiøs handling, der er gjort for at opnå ros,
berømmelse eller for verdslige formål, falder ind under denne
mindre form.
Allah,
den Almægtige siger:
”Sig
(Oh Muhammad ):
Jeg er kun en dødelig som jer. Det er blevet mig åbenbaret at
jeres gud er én Gud. De, der da håber på mødet med deres Herre,
lad dem handle retfærdigt og ikke sætte nogen ved siden af deres
Herre i (deres) tilbedelse.”
(18:111)
3.
Ash-Shirk-al-Khafi. (den Shirk
man ikke lægger mærke til): Denne type indebærer at man
indvendigt er utilfreds med ens uundgåelige omstændigheder, som
Allah (SWT) har bestemt for en, at man nagende klager over, hvis man
nu bare havde gjort sådan eller sådan eller havde grebet det sådan
eller sådan an, så ville man have stået bedre, osv.
Den
ædle Profet Muhammad
sagde:
”Ash-Shirk-al-Khafi
indenfor den islamiske nation er mere usynlig end sorte myrer der
kravler på sorte sten i nattens bælgmærke.” Og denne
usynlige Shirk kan
udsones ved at man siger følgende sætninger hver dag og nat: ”Oh
Allah! Jeg søger tilflugt hos Dem fra at jeg skal tilskrive noget
som partner i Deres tilbedelse, værende vidende om det og beder om
deres tilgivelse for den synd jeg ikke er klar over.”
Al-Kufr
Vantro
og dets manifestations
Kufr
er
man ikke tror på nogle af trosprincipperne
i Islam.
Trosprincipperne
er: At tro på-
1.
Allah
2.
Hans
Engle
3.
Hans
Sendebude
4.
Hans
Bøger
5.
Opstandelsens
Dag
6.
Skæbnen
(alt hvad Allah har bestemt vil ske)
Der
er to aspekter for hedenskhed:
Al-Kufr
al-Akbar
(den store vantro): Dette aspekt udelukker en total fra Islams fold.
Der er fem typer (for denne store vantro):
a)
Kufr-al-Takdhiib:
Dette indebærer, at man ikke tror på den guddommelige sandhed
eller på nogle af trosprincipperne.
Allah
den Almægtige siger:
”Hvem
er da uretfærdigere end den, der lyver mod sin Herre og (den der)
forkaster sandheden, når den kommer til ham. Er der mon ikke en
bolig for den vantro i Helvede?”
(39:33)
b)
Kufr-al-Ibaa’
wat-Takabbur ma’at-Tasdiiq:
Dette indebærer, at man afviser Allahs Befalinger og ikke vil
underkaste sig dem på grund af hovmod efter man ér blevet
overbevist om sandheden.
Allah
den Almægtige siger:
”Og
da Vi sagde til englene: Knæl foran Adam, da adlød de (alle). Men
Ibliis gjorde det ikke. Han afslog og var stolt, thi han var en af
de vantro.” (2:35)
c)
Kufr-ash-Shak-waz-Zan:
Dette indebærer, at man tvivler på eller mangler overbevisning i
de seks trosprincipper.
Allah,
den Almægtige siger:
”Og
han trådte ind i sin have, idet han handlede uret mod sig selv. Han
sagde: Jeg tror ikke at dette nogensinde skal forgå. Og jeg tror
ikke at Timen (dvs. Dommen) skal komme og selv om jeg også blev
sendt tilbage til min Herre, så ville jeg visselig finde et bedre
sted end dette. (Men) hans fælle sagde til ham, idet han stredes
med ham: Fornægter du Ham, der skabte dig af støv, derpå af en (sæd)dråbe,
og som så gjorde dig til et fuldkomment menneske? Hvad mig angår,
så tror jeg at Allah er min Herre og jeg sætter ikke en eneste ved
siden af min Herre.”
(18:36-39)
d)
Kufr-al-I’raad:
Dette indebærer, at man med fuld viden går væk fra sandheden
eller afviger fra de indlysende tegn, som Allah (SWT) har åbenbaret.
Allah,
den Almægtige siger:
”Vi
har kun skabt himlene og jorden og hvad der er imellem dem i
overensstemmelse med sandhedens og visdommens krav og til en bestemt
frist. Men de vantro vender sig bort fra det, de formanes om.”
(46:4)
e)
Kufr-an-Nifaaq:
Dette indebærer hyklerisk vantro.
Allah,
den Almægtige siger:
”De
tager deres eder som et skjold, og så vender de (folk) bort fra
Allahs vej. Sandelig, ondt er hvad de bedriver. Sådan er det, fordi
de troede og derpå blev vantro. Derfor blev deres hjerter
forseglede, så de ikke forstår.”
(63:3-4)
2.
Al-Kufr al-Asghar (den
mindre form for hedenskhed): Dette aspekt af hedenskhed udelukker
ikke en total fra Islam. Det bliver også kaldt Kufr
an-Ni’mah. Dette indebærer vantro, der viser sig ved
utaknemmelighed for Allahs velsignelser og yndester.
Allah,
den almægtige siger:
”Allah
fremsætter en lignelse: en by i sikkerhed og fred, som fik sit
underhold rigeligt fra enhver side. Men den fornægtede Allahs nådegerninger,
og derfor lod Allah den bære sultens og frygtens klædebon (som
straf) for det, de plejede at øve.”
(16:113)
An-Nifaaq
Hykleri
og dens manifestations
Hykleri
findes i to former, flg.:
A)
Hykleri
i tro
B)
Hykleri
i gerninger og handlinger
A)
Hykleri
i tro
Der
er seks aspekter for hykleri i tro:
1.
At
modsige Sendebudet (Muhammad )
2.
At
modsige noget af det, der blev givet til Sendebudet (Muhammad )
(dvs. Koranen, Sunna,
love og regler i Islam osv.)
3.
At
hade Sendebudet (Muhammad )
4.
At
hade noget af det, der blev givet til Sendebudet (Muhammad )
(dvs. monoteismen i Islam osv.)
5.
At
blive henrykt når Allahs Sendebudet
blev
vanæret eller når
nogen taler dårligt om religionen.
6.
Ikke
bryde sig om, når Allahs Sendebuds religion (Islam) får sejr.
En
person, der har disse seks aspekter (af hykleri) i sig, vil være i
den laveste dybde (rang) i Helvede (se sura 4:146).
Hykleri
i gerninger og handlinger
Der
er fem aspekter for hykleri i gerninger og handlinger og deres bevis
kommer fra Allahs Sendebuds
udtalelser.
Tegnene på en hykler er disse:
1.
Hver
gang han taler, fortæller han en løgn.
2.
Hver
gang han lover noget, bryder han det (løftet).
3.
Hvis
du stoler på ham, viser han sig at være uærlig (hvis du lader ham
passe (opbevare) noget for dig, vil han ikke give dig det tilbage).
4.
Og
i en anden beretning fra Profeten :
Når han diskuterer opfører han sig på en meget ubetænksom, ond
og fornærmende måde.
5.
Når
han laver en pagt, viser han sig at være forræderisk.
|