Allah (swt) har givet os hans ord, nedskrevet i Koranen. Der kan vi læse om mange ting, der berører vores hverdag lige fra meget dagligdags ting og til troen på den ene Gud, Allah og hvordan Han har skabt det hele i en perfekt orden, som kun Han vil forstå. Han giver os dog et lille kig ind i denne perfekte verden, Han har givet os.

Ikke alt det, der står i Koranen kan vi forstå med vores viden, men jo klogere vi bliver og jo mere vi forsker, jo mere får vi indsigt i. Flere af de ting Allah har sagt, har vi i de seneste år endelig fået forståelse for, men meget ligger stadig som et mysterium for os at undersøge.

Videnskaben i Koranen bygger på fakta, det er noget vi er helt sikre på, det er Allahs ord. Nogle videnskabelige teorier stemmer ikke overens med Koranen, men det er også kun teorier, ikke viden.

Vi har frit oversat første kapitel i en bog om videnskaben i Koranen fra www.islam-guide.com, og fra www.harunyahia.com den begynder her:

The big bang
The big crunch
Galakser der eksploderer
Salt og ferskvand
Dybt vand
Bjerge
Skyer og regn
Hjernen

 

The Big Bang

Islam og videnskaben er forenelige.

Alt indenfor videnskaben vil ikke kunne opdages og udforskes, hvis ikke det er fordi at den almægtige Skaber giver os indsigt i Hans unikke ”univers”. Mennesket vil aldrig få mulighed for at udforske alt, da det er så enormt og langt over vores fatteevne. Kun den Største har kendskab dertil, men Han lader os kigge ind, der hvor Han vil.

Lad os tage udgangspunkt i der hvor det hele startede, nemlig ved begyndelsen til vores liv, da universet blev til.

Mennesket har lige siden begyndelsen stillet spørgsmålet om hvordan universet udviklede sig og med dennes orden, harmoni og ligevægt.

Videnskabsmænd har udlagt mange teorier om at universet er uskabt, at det har været stillestående, men astronomen Edwin Powell Hubble, gav i 1929 denne teori knækket, da han efter mange observationer af universet, opdagede at stjerner og galakser uafbrudt flytter sig væk fra hinanden. Dette betød at universet udvider sig. Og ved denne opdagelse kunne man jo så regne ud at hvis universet hele tiden ekspanderer, så ville det jo blive mindre, hvis tiden skrues tilbage. Og hvis man skruer tiden langt nok tilbage, vil alt skrumpe ind i ét enkelt punkt. Denne models konklusion var at al universets materie var sammenpresset i én enkel punktmasse, der ingen volumen havde i sig.

Universet blev til, da denne punktmasse eksploderede. Denne eksplosion kendes som ”the big bang” og denne teori er igennem mange observationer gentagne gange blevet bekræftet.

Samtidig kan man også konkludere at da ”Big bang”, startede med en masse, der ingenting havde i sig, at der har været en begyndelse og at der så derfor også vil komme en ende på jorden. Dette gør op med materialismens teori om at universet har eksisteret i al evighed.

Mange ikke-tilhængere af ”Big bang” teorien, indrømmer dog at det er en umulighed at universet skulle have dannet sig selv ved en tilfældighed. Undren lyder på hvordan hele universet med dets mange dele af galakser stjerner og planeter har kunne placere dem selv i denne perfekte orden, som de står i og hvordan de alle har kunne synkronisere begyndelsen på deres udvidelse.

Stephen Hawking der ihærdigt prøver på at bortforklare universets skabelse, har alligevel erkendt i hans bog ”A brief history” den overordentlige ligevægt i hastigheden af universets udvidelse: ” Hvis udvidelsens hastighed èt sekund efter the big bang havde været en hundrede tusind million milliontedel mindre, ville universet være klappet sammen igen, inden det nogensinde havde nået dets nuværende størrelse.”

Figur 2

Beviset for at universet blev skabt ved denne eksplosion og at det ekspanderer, finder vi helt tilbage i koranen fra det 6. århundrede.

”Og universet har Vi (Gud) konstrueret med kraft og det er Os (Gud) der udvider det.” Kapitel 51 vers 47.

Kilder: Wakf, Det Islamiske Trossamfund, København

            Store videnskabsmænd, Videnskabens Verden, Jack Meadows

 

The Big Crunch

Efter eksplosionen, der skabte hele universet, har dette hele tiden ekspanderet. Videnskabsfolk har dannet sig en teori om at når denne masse af universet i dets udvidelse har nået et tilstrækkeligt trin, så vil udvidelsen stoppe helt på grund af gravitationen, som vil føre til at universet vil gå hen og kollapse af sig selv. Det vil sige at det stort set vil ende på samme måde, som det begyndte.

Det er også teorien at det modsatte univers vil ende med en voldsom varme. Dette vil lede til at alle former for liv, som vi kender vil få deres ende.

De videnskabelige teser bliver bekræftet i Koranen:

”Den dag hvor Vi folder himlen sammen, ligesom bogruller rulles sammen. Sådan som Vi begyndte den første skabelse, vil Vi lade den vende tilbage. (Dette er) et løfte for Os. Vi skal visselig gøre det.”  Kapitel 21 vers 105

Kilder: Harun Yahyas hjemmesider om mirakler i Koranen

 

Galakser der eksploderer

NASA har i 1999 offentliggjort dette billede som de har taget i rummet. Billedet er en galakse der eksploderer.

Fra Koranen (55:38)

”Når så himlen spaltes og bliver rosenfarvet som rødt læder”

”Faidhan shaqqatis samaau fakaanat wardatan kaddihaan.”

”Wardatan” kommer fra roden ”warda”, som betyder rose eller blomst

Eksplosioner kan ikke ses med det blotte øje ej heller med almindelige teleskoper. Vi man skal observere det, skal man bruge det NASA-ejede specielle ”Hubble Spacer” super teleskop.

Dette kunne derfor umuligt være blevet observeret og opdaget af den hellige Profet Mohammed (Guds fred og velsignelser være med ham) for 1500 år siden, hvor ingen sådanne midler endnu var opfundet til kigge ud i rummet i.

Allah fortæller os i dette vers at hele universet ved dennes sidste tid, vil blive til røde galakser, der vil eksplodere og ligne røde eller rødlige roser.

Da NASA havde udsendt dette billede, fik de mange henvendelser fra muslimer, der fortalte dem om at det stod i Koranen, hvorefter de hurtigt trak det tilbage igen for offentligheden.

 

Salt- og ferskvand

Videnskaben har fundet ud af at salt- og ferskvand løber side om side, men har en barriere imellem sig, hvor hvert hav har sin egen temperatur, saltholdighed, og vægtfylde.

For eksempel er Middelhavsvandet varmt, saltholdigt og har ikke så stor massefylde i forhold til Atlanterhavet.

Når Middelhavet bevæger sig ind i Atlanterhavet over Gibraltar Strædet, strømmer det flere hundrede kilometer ind i Atlanterhavet, med en dybde på omkring 1000m. med dets egen varme, salte og mindre massefylde. Middelhavsvandet stabiliseres ved denne dybde.

Middelhavet når det strømmer ind i Atlanterhavet over Gibraltar Strædet med dens egen varme, salte og mindre vægtfyldige karakterer på grund af den barriere der er imellem dem.

Temperaturen er målt i celsius.

Selvom der er store bølger, stærk strøm og tidevand i disse have blander de sig ikke med hinanden eller overskrider barrieren imellem dem.

Allah har beskrevet dette i Koranen:

”Han har ladet de to have strømme adskilte, som (engang) skal mødes.

Mellem dem er der (nu) en skranke, som de ikke kan overskride.”  Kapitel 55 vers 21-22

Men når Koranen fortæller om en barriere mellem salt- og ferskvand, bliver der nævnt en stærk skillevæg. Allah siger i Koranen:

”Og det er Ham, der lod de to have flyde: det ene frisk og sødt, det andet bittert og salt og Han har skabt mellem dem en skranke og en stærk skillevæg”  Kapitel 25 vers 53

Man kan spørge sig selv hvorfor Koranen nævner denne stærke skillevæg, når der bliver talt om barrieren mellem salt- og ferskvand og ikke da der blev talt om adskillelsen imellem de to have?

Videnskaben har fundet ud af, at ved en tidevands flodudmunding, hvor fersk og saltvand mødes, er situationen anderledes end på de steder, hvor to have mødes. De har opdaget, at det der adskiller ferskvandet fra saltvandet i flodudmundingen er en “pycnoclinie zone" med en markeret massefylde, der diskontinuerlig (afbrudt) separerer de to lag” Denne adskillelses zone har forskellig saltholdighed, både i forhold til ferskvandet og saltvandet

 Længdesnit der viser saltholdighed (tusinde dele) i en flodmunding. Vi kan se separationszonen mellem ferskvand og saltvand. (Introductory Oceanography, Thurman, s. 301, med en mindre afvigelse.) 

Denne oplysning, som man får i Koranen, har videnskaben først for nylig fundet ud af, ved hjælp af avanceret udstyr til at måle temperatur, saltholdighed, volumenmasse, vægtfylde, iltsvind osv.

Mennesket kan ikke med det blotte øje se forskellen på de to have der mødes, man ser snarere et ensartet hav. Ligeledes kan det blotte øje heller ikke se adskillelsen af de tre former fersk, salt og adskillelseszonen i det hvide vand, hvor floden og havet støder sammen.

Dybt vand og indre bølger

”Eller (deres handlinger er) som mørke over et udstrakt hav, som bølge over bølge dækker (og) over hvilket der er skyer: mørke over mørke. Når han rækker sin hånd frem, kan han næppe se den. Og den, som Allah ikke skænker lys, vil slet ikke få noget lys.”

Dette vers omtaler det mørke, man finder på de dybe have, hvor hvis man strækker sin arm ud slet ikke vil kunne se den.

Mørket på dybe vande og hav er fundet på en dybde omkring 200 meter og under. Ved denne dybde er der næsten ikke noget lys. Ved en dybde på under 1000 meter er der intet lys overhovedet.(1) Mennesket kan ikke dykke mere end 40 meter ned uden brug af undervandsbåd eller specielt dykkerudstyr. Mennesket kan ikke overleve i den mørke del af havet omkring 200 meters dybde uden hjælpemidler.

 

Fig. 1  Imellem 3-30 % af solens stråler reflekteres. Resten af farverne absorberes, jo længere man kommer ned på nær den blå, der trænger længere igennem.

 Videnskabsmænd har med undervandsbåde og specielt udstyr, der har gjort det muligt for dem at dykke langt ned i havet, opdaget denne totale mørke. Dette er første gang sket inden for de sidste år.  

Vi kan udlede fra følgende sætninger i det ovenstående vers:”…som mørke over et udstrakt hav, som bølge over bølge dækker (og) over hvilket der er skyer…”, at det dybe vand er dækket af bølger og ovenpå disse er andre bølger. Det er åbenlyst at det andet sæt bølger, der bliver nævnt er de bølger som vi kan se på havets overflade, fordi verset nævner at ovenpå det andet sæt bølger er skyerne. Men hvad så med det første sæt bølger?

Videnskabsmænd har nyligt opdaget, at der er indre bølger, der forekommer på (tæthedsoverflader) lag af forskellig massefylde.(2)(se fig. 2)

Fig. 2  Indre bølger der går imellem to lag med forskellig tæthed, massefylde. En er tæt (den nederste) og den anden er mindre tæt (den øverste).  

De indre bølger dækker det dybe vand i havet og oceanerne, fordi det dybe vand har en højere tæthed end vandet over det. Interne bølger opfører sig på samme måde som overfladebølger. De kan også stoppes ligesom overfladebølger. Interne bølger kan ikke ses af mennesker, men de kan findes ved at studere temperatur og saltholdighedsforandringer på et givent sted.(3)

Fodnoter:

(1)    Oceans, Elder og Pernetta, s. 27

(2)    Oceanography, Gross, s. 205

(3)    Oceanography, Gross, s. 205 

 Bjerge

På mange universiteter verden over bliver en bog med titlen Earth ofte brugt som læreropslagsbog. En af de to forfattere bag bogen er Professor Emeritus Frank Press. Han var videnskabsrådgiver for den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter og  var i 12 år præsident for National Academy of Sciences, Washington DC. Hans bog fortæller at bjerge har rødder under sig (1). Disse rødder ligger dybt indlejret i jorden, som gør at bjerge får form som pløkke.

 

Fig. 1 Bjerge har dybe rødder under jordens overflade. (Earth, Press og Siever, s. 413)

Fig. 2 Ordenssektion. Bjerge, som pløkke, der har dybe rødder indlejret i jorden. (Anatomy of the earth, Cailleux, s. 220)

Fig. 3 En anden illustration, der viser hvordan bjergene er pløkagtige i deres form på grund af deres dybe rødder. (Earth Science, Tarbuck og Lutgens, s. 158)

Koranen beskriver bjergene således:

”Har Vi ikke gjort jorden til et leje, og bjergene til teltpløkke.” (78:6-7)

Moderne videnskab har bevist at bjerge har dybe rødder under jorden og at disse rødder kan strække sig flere gange over deres højde oppe over jordoverfladen.(2) På baggrund af disse informationer er ordet ”pløk” det mest passende ord til at beskrive bjerge på, da det meste af en pløk man slår i jorden vil være nede under jordoverfladen.

Ud fra videnskabens historie kan man se at teorien om at bjerge har dybe rødder, først blev introduceret i slutningen af det 19. århundrede. (3)

Bjerge spiller også en meget vigtig rolle i stabiliseringen af jordskorpen.(4) De forhindrer jorden i at ryste. Allah siger i Koranen:  ”Og Han har forankret bjerge i jorden, så den ikke skælver med jer…” (16:15)

Ligeledes underbygger den moderne tektonikteori (læren om jordskorpens opbygning og bevægelser) også at bjerge står for at stabilisere jorden. Denne viden om bjerges rolle i at holde jorden fast, begyndte først at blive forstået i rammen af tektoniklæren siden sidst i 1960’erne.

Kunne nogen på Profeten Mohammeds tid have kendt til den rigtige bjergform? Kunne nogen forestille sig at det solide, massive bjerg, som man kan se foran sig faktisk har dybe rødder, der strækker sig langt ned i jorden, som videnskabsfolk hævder? De fleste geologiske bøger der skriver noget om bjerge, beskriver kun den del af bjerget som er over jordoverfladen. Dette er fordi at disse bøger ikke er skrevet af specialister i geologi, men moderne geologi har bekræftet hvad vi får fortalt fra Koranen

(1)   Earth, Press og Siever, s.435. Se også Earth Science, Tarbuck og Lutgens, s. 157

(2)   The Geological Concept of Mountains in the Quran, El-Naggar, s. 5

(3)   The Geological Concept of Mountains in the Quran, s. 5  

(4)   The Geological Concept of Mountains in the Quran, s. 44-45

(5)   The Geological Concept of Mountains in the Quran, s. 5

Skyer og regn

Videnskabsmænd har studeret skyers forskellige arter og har fundet ud af, at regnskyer er formet og skabt efter definerede systemer og i bestemte trin, i forbindelse med bestemte vindstrømme og skyarter.

En art sky er tordenskyen. Meteorologer har studeret hvordan tordenskyen bliver formet og hvordan den afgiver regn, hagl og lyn.

De har fundet ud af at tordenskyen går igennem følgende stader, for at producere regn:

1)      Skyerne bliver skubbet af vinden: Tordenskyen begynder at danne sig, når vinden skubber små dele af skyer (klodeskyer) ind i et område, hvor disse så løber sammen. (se figurer 1 og 2)

Fig.1 Satellitfoto der viser skyerne strømme mod konvergenszonen (et område, hvor de løber sammen). Pilene viser vindens retning. (The Use of Satellite Picture in Weather Analysis and Forecasting, Anderson og andre, s. 188)

Fig.2  Små dele af skyer (klodeskyer), der bevæger sig mod et område nær horisonten, hvor de løber sammen (konvergenszone), hvor vi kan se en stor tordensky. (Clouds and Storms, Ludlam)

2)      Sammenstødningen: Da forbinder de små skyer sig med hinanden og danner en større sky. (1)(Se figurer 2 og 3)

 

 

 

Fig.3  (A) Små isolerede stykker af skyer (klodeskyer). (B) Når de små skyer løber sammen, vil opvinden inden i den større sky vokse, således at skyen bliver stablet op. Regndråberne er vist som prikker. (The atmosphere, Anthes og andre, s.269)

 

3)      Stablingen: Når de små skyer går sammen, vil opvinden inden i den større sky tiltage (vokse). Opvinden nær midten af skyen er stærkere end dem ude i siderne.(2) Disse opvinde får skyen til at vokse lodret, så skyen bliver stablet. (se fig. 3B, 4 og 5). Denne lodrette tiltagen får skyen til at strække sig ind i koldere lag af atmosfæren, hvor vanddråber og hagl bliver omformet. Når disse vanddråber og hagl bliver for tunge for opvindene at bære, begynder de at falde ned fra skyen som regn, hagl osv.(3)

 

Fig.4  Tordensky.  Efter skyen er blevet stablet op, vil regn og hagl falde fra den.

Fig.5  En tordensky. (A Colour Guide to Clouds, Scorer og Wexler, s. 23)

Allah (SWT) siger i Koranen: ”Har du ikke set at Allah driver skyerne af sted og så samler dem sammen og derpå stabler Han dem oven på hinanden, så at du ser styrtregnen komme ud af deres midte…”  (24:43)

Det er ikke længe siden at meteorologer har fundet ud af detaljerne omkring skyers dannelse, struktur og funktion. Man har fundet ud af det ved at bruge avanceret udstyr som flyvemaskiner, satellitter, computere, luftballoner og andet udstyr, hvor man har kunne undersøge vindens retninger, måle fugtighed og forandringerne deri og har kunne fastslå det atmosfæriske tryks højde og forandring.(4)

I det forrige vers, hvor der blev talt om skyer og regn, fortsætter det samme vers med at fortælle om hagl og lyn:

…Og Han nedsender fra himlen (skyer som) bjerge, hvori der er hagl og Han rammer dermed hvem Han vil og holder dem borte fra hvem Han vil. Glimtet af Hans lyn, tager næsten blikket bort.” (24:43)

Meteorologer har fundet ud af at de tordenskyer, der nedsender hagl, når en højde på 4.7-5.7 mil,(5) ligesom bjerge, som Koranen siger: ”…Og Han nedsender fra himlen (skyer som) bjerge…”

Dette vers kan rejse et spørgsmål. Hvorfor nævner verset lyn i forbindelse med hagl? Betyder det at hagl er den største faktor i lynets frembringe? Lad os kigge på hvad en bog der hedder ”Meteorology Today” siger omkring dette. Den siger at når hagl falder igennem et lag i skyen, hvor der er underafkølede små vanddråber og iskrystaller, så bliver skyen elektrisk. Når væskende vanddråber kolliderer (støder sammen) med et haglvejr, fryser de ved kontakten og udløser en skjult varme. Dette holder overfladen på et hagl varmere end den, der omringer iskrystallen og et vigtigt fænomen opstår: elektroner strømmer fra det kolde objekt hen mod det varme objekt og det gør så  at haglet bliver negativt ladet. Den samme effekt opstår, når underafkølede vanddråber kommer i kontakt med hagl og bittesmå positivt ladede issplinter bliver brækket af. Disse tændte positivt ladede partikler, bliver af opvinde løftet op til den øverste del af skyen. Haglet, der er negativt ladet, falder ned i bunden af skyen og gør derved den nederste del af skyen negativ ladet. Disse negative ladninger udsender så lynene.(6) Vi konkluderer derfor ud fra dette, at hagl er den største faktor ved lynets frembringe.

Denne information om lyn er først opdaget for nyligt. Indtil 1600 AD var den dominerende ide omkring meteorologien den af Aristoteles’. Han sagde for eksempel at atmosfæren indeholder to former for udånding, tør og fugtig. Han sagde også at tordenbraget er lyden af sammenstød mellem den tørre udånding og de omkringliggende skyer og at lynet er opflamningen og gløden af den tørre udånding med en tynd og svag ild.(7) Disse var nogle af forestillingerne om meteorologien for næsten 1500 år siden ved Koranens åbenbaring.

               

Fodnoter:

(1)      The Atmosphere, Anthes og andre, s. 268-269) og Elements of Meteorology, Miller og Thompson, s. 141.

(2)      Opvindene nær centret er stærkere, fordi de er beskyttede fra de kølede effekter fra den ydre del af skyen.

(3)      The Atmosphere, Anthes og andre, s. 269 og Elements of Meteorology, Miller og Thompson, s. 141-142

(4)      Ee’jaz al-Quran al-Kareem fee Wasf Anwa’ al-Riyah, al-Sohob, al-Matar, Makky og andre, s.55

(5)      Elements of Meteorology, Miller og Thompson, s. 141

(6)      Meteorology Today, Ahrens, s.437

(7)      The Works of Aristotle Translated into English:Meteorologica, vol.3, Ross og andre, s. 369a-369b.

 

Hjernen

Allah, den Almægtige har sagt i Koranen om en af de onde vantro folk, der forbød Profeten Mohammed at bede ved Kabaen (det Hellige Hus): ”Men nej. Hvis han ikke holder op, så vil vi tage ham i pandelappen. Den løgnagtige, syndefulde pandelap.” (96:15-16)  

Hvorfor beskriver Koranen pandelappen som værende syndefuld? Hvorfor sagde Koranen ikke bare at personen var løgnagtig og syndefuld? Hvad er forholdet imellem panden og det at lyve og synde?  

Hvis vi kigger ind i en hovedskal, vil vi finde panden. Hvad siger psykologi om denne funktion i hjernen? En bog med titlen ”Essentials of anatomy and Physiology” fortæller at motivation, planlægningsfremsyn og igangsætning, bliver styret i den foranliggende lap, panden. Det er et område af forbundet bark.(1) Bogen siger også at i forholdet mellem dets engagement i motivation, er panden også det sted man mener, er det funktionelle center for aggressivitet.(2)

Fig.1  Funktionelle dele af den venstre halvdel af storhjernen. Pandedelen ligger i den forrest i hjernebarken. (Essentials of anatomy & Physiology, Seeley og andre, s. 210).  

Så denne del af hjernen er ansvarlig for planlægning, motivation og hensigten i at gøre godt og i at opføre sig syndefuldt og er ansvarlig for at lyve og fortælle sandheden. Derfor er det korrekt at beskrive panden som løgnagtig og syndefuld, som Koranen siger: …”den løgnagtige, syndefulde pandelap.”

Videnskabsmænd har først inden for de sidste 60 år fundet ud af pandefunktionen efter Professor Keith L. Moore.(3)

Fodnoter:  

(1)    Essentials of Anatomy &Physiology, Seeley og andre, s. 211. Se også The Human Nervous System, Noback og andre, s. 410-411.

(2)    Essentials of Anatomy &Physiology, Seeley og andre, s. 211

(3)    Al-E’jaz al-Elmy fee al-Naseyah (The Scientific Miracles in the Front of the Head), Moore og andre, s.41.

 

Hænder