Wudu

 

Før man skal bede, skal man være ren. Der er en helt bestemt måde at vaske sig på før bøn, det hedder på arabisk wudu. Se hvordan man laver wudu Programmet er på engelsk, men de viser det hele, så det skulle være nemt nok, inchallah.

 

Al - Wudu - Den rituelle afvaskning

"Oh, I som tror, når I står op til bønnen, så vask jeres ansigter og jeres hænder indtil albuerne og stryg jer over hovedet og (vask) jeres fødder indtil anklerne…" (Al-Maidah aya 7)

Disse fire ting er obligatoriske at udføre i wudu, dvs. ansigtet, armene, håret og fødderne. Har man ikke vasket et af disse steder, vil ens wudu ikke være gyldig. Desuden vil ens bøn heller ikke blive accepteret af Allah (SWT), hvis man ikke har udført wudu forinden, som det fremgår af hadith: Abuu al-Maliih berettede at Profeten havde sagt: "Allah accepterer ikke almisse, som er tjent ved underslæb, ligesom Han ejheller accepterer bøn uden wudu (afvaskning)."

(Abuu Dawuud) Abuu Hurairah berettede: Allahs Sendebud sagde: Allah, den Ophøjede accepterer ikke bøn fra nogen af jer, når I er tilsmudsede, førend I laver wudu." (Abuu Daawud)

Omkring håret mener Hanbali og Maliki at hele håret skal stryges med vand, hvor Sha’fai og Hanafi mener at det kun er pandehåret, der skal stryges med vand. Inden man foretager sin wudu, skal man have en hensigt (Nijja), altså et formål med ens wudu. Hos Hanbali, Sha’fai og Maliki er dette obligatorisk, mens Hanafi ikke betegner hensigten som obligatorisk.

Dernæst skal man udføre sin wudu i rækkefølge. Hos Sha’fai og Hanbali er det obligatorisk og hos Hanafi og Maliki er det kun sunna. Til sidst skal man udføre hele afvaskningen ud i en køre, dvs. man må ikke stoppe og lave noget andet imellem. Dette er obligatorisk hos Maliki og Hanbali.

Udover de fire obligatoriske ting, er der en række fortræffelige ting, man kan tilføje sin wudu. Det var Profeten Mohammeds sædvane at lave wudu på denne måde og det er derfor sunna at følge:

  1. At sige "Bismilah", før man begynder at lave wudu (er man på toilettet siger man "Bismilah" inde i sig selv). Har man glemt at sige "Bismilah", kan man sige "Bismilah awwalan wa akhriran – I Allahs Navn, først og sidst", når man husker det. Abuu Hurairah berettede: "Allahs Sendebud sagde: Bøn fra en person, der ikke har udført wudu er ugyldig og wudu fra en person, der ikke nævner Allahs Navn (i begyndelsen) er ugyldig." (Abuu Dawuud)

  2. At bruge Siwak (børste tænder) inden man begynder at lave wudu.

  3. At vaske alle steder tre gange. Profeten vaskede aldrig hans dele mere end tre gange og de lærde bryder sig ikke om, hvis man overskrider de grænser Profeten satte eller hvis man prøver at overgå hans handlinger.

  4. At skylle sin mund og næse. Hanbali mener at det er Wajib (pligtigt), da det hører med til ansigtet.

  5. At vaske imellem fingrene for snavs.

  6. At, for mændenes vedkommende, vaske skæg. Når Profeten udførte wudu tog han en håndfuld vand op under hagen og lod det gå igennem hans skæg. Han sagde: "Sådan har min Herre beordret mig at gøre." (Abuu Dawuud)

  7. At bruge sine våde hænder til at rubbe arme og fødder. Maliki mener at det er obligatorisk. Mohammed gned imellem hans tæer med lillefingeren, når han lavede wudu.

  8. At vaske i og uden om ørerne.

  9. At vaske længere op end albuerne og anklerne. Mohammed har sagt, at han kende mu’min (de rettroende) på Dommedag, ved at det stykke de har vasket længere op fra albuerne og anklerne vil lyse på dem.

  10. At begynde fra højre side ved alle delene. Aisha (RAA) berettede: "Profeten (SAWS) kunne bedst lide at starte fra højre side, når han tog sko på, redte hans hår og rensede eller vaskede ham selv og ved at gøre alt andet." (Bukhari)

Når man har udført sin wudu og er trådt ud af toilettet er det sunna at sige denne duâ: ASJHADU AL LAA ILAHA IL ALLAH, WAHDAHU LAA SJARIIKA LAH(U), WA ASJHADU ANNA MUHAMMADAR RASUUL ALLAH",

Jeg bevidner at der ikke findes andre guder end Allah, Ham alene tilhører Herredømmet, og jeg bevidner at Mohammed er Hans Sendebud."

Ûmar bin al-Khattab berettede at Allahs Sendebud havde sagt: "Ingen af jer, der udfører en komplet wudu og så siger højt: Jeg bevidner at der ikke findes andre guder end Allah, Ham alene tilhører Herredømmet og jeg bevidner at Mohammed er Hans Sendebud’, (vil få andet) end at de otte døre til Paradis, vil blive åbnet for ham. Han må gå ind af hvilken af disse døre han ønsker? At-Tirmidhi tilføjede at man skulle sige: "ALLAHUMMA DJÂALNII MINAT TAWWAABIINA WADJÂALNII MINAL MUTATÅHHIRIIN"

  • "Oh Allah lad mig være iblandt de angrende og iblandt de rensede."

Endelig er det også sunna at bede to rakat for wudu (Sunnat al-Wudu).

Hvilke ting bryder wudu?

  1. At noget har passeret udførselsgangene, dvs. urin, afføring eller vinde og for kvinder blod og udflåd (gult).

  2. Søvn, dog ikke hvis man har siddet op og sovet, uden at man har lænet sig op ad noget, hvis fjernelse vil forårsage at man falder ned. Ibn Âbbaas berettede: "Profeten sov (faldt i søvn) til han snorkede, så (stod han op og) udførte bøn, uden at foretage en afvaskning (wudu), eller rettere sagt, han døsede til hans åndedræt kunne høres, hvorefter han stod op og bad." (Bukhari) Mohammed sad op og sov.

  3. Hvis man ikke har været ved sine fulde fem, dvs. at man mentalt har været ude af sin forstand. Det kan f.eks. være ved insulinchok, bevidstløshed, bedøvelse eller andet.

Alle lærde er enige om at disse tre ting bryder en wudu.

Sha’fai og Hanbali mener, at man skal lave wudu igen, hvis man har rørt sine intime legemsdele forneden (faradj). Dette gælder også, hvis du har rørt dit barns dele, f.eks ved bleskift. Hanafi mener ikke, at man behøver at lave wudu igen og Maliki siger, at det må man selv bestemme, da der er hadith, der beretter om begge situationer. Bukhari mener at det hadith, der siger at du skal lave wudu igen, er mest troværdigt og 17 andre Sahaba hæler også til denne mening, så det vil nok være mest sikkert at lave wudu igen.

Hvis man har et sår på kroppen, der strømmer blod fra, mener Sha’fai og Maliki at man ikke behøver at lave wudu igen. Hanafi siger, at man skal lave wudu igen, da et hadith beretter om at Profeten Mohammed kastede op og blødte og lavede wudu igen, men de siger, at det ikke er et troværdigt hadith. Al-Hassan siger at muslimer under slag stod blødende og bad. Hvis man kaster op mener Hanafi, at man skal lave wudu igen ud fra et troværdigt hadith om, at Profeten kastede op og lavede wudu igen, men Sha’fai og Maliki siger at det hadith ikke betyder at det blev gjort obligatorisk, det er sunna og derfor frivilligt om man vil gøre det eller ej.

Hvis man griner, imens man beder, mener Hanafi, at man skal lave wudu igen og bede sin bøn om, men de andre siger, at man kun skal bede igen, da det ikke har noget med wudu at gøre. Hvis man er i tvivl om ens wudu er gået, skal man ikke lave wudu igen: Abdullah bin Yazid al-Ansari berettede: "Jeg spurgte Allahs Sendebud om en person, der mente, at der havde passeret noget luft (var gået noget vind) under bønnen. Allahs Sendebud svarede: Han skal ikke gøre hans bøn om, medmindre han hører en lyd eller lugter noget." (Bukhari) Men ved at lave wudu igen er man 100% sikker og vil kunne bede sin bøn uden tvivlforstyrrelser. Er man i tvivl om man har lavet wudu eller ej, skal man lave wudu ’igen’. Ting der kræver at man har lavet wudu forinden:

  1. Bøn.

  2. Tawwaf (gå rundt om Kabaen)

  3. Røre Koranen.

Alle skoler mener at det er obligatorisk, men Ibn Âbbas siger, at man ikke behøver at have wudu.

Frivillig wudu (sunna):

  1. Lave wudu før man laver tispih (ihukommelse af Allah). Et hadith beretter om en mand, der kom til Profeten imens han lavede wudu. Han sagde as-salamu âlajkum til Profeten , men fik ingen respons, før Profeten havde fuldendt sin wudu. Han sagde, at han ønskede ikke at nævne Allahs Navn, før han var ren.

  2. Før man sover. Profeten Mohammed har sagt at man skal gøre, når man skal sove, ligesom hvis man skulle bede (Bukhari).

  3. Før man vil spise, drikke og sove efter at man har været sammen med sin mand, før man tager bad også hvis man ønsker at være sammen med sin mand igen.

  4. Før man tager bad.

  5. Før hver bøn, også selvom man er i tilstand af wudu. Abuu Ghutaif al-Hudhali berettede: Jeg var sammen med Ibn Ûmar. Da kaldet for middagsbønnen kom lavede han wudu og fremsagde bønnen. Da kaldet for eftermiddagsbønnen havde lydt, lavede han igen wudu. Jeg spurgte ham (om grunden). Han svarede: Allahs Sendebud sagde: Der tilkommer en mand, som udfører wudu i en tilstand af renlighed, ti gode gerninger." (Abuu Dawuud)

  6. Før man går ud af sit hjem.

  7. Når man er stået op. Det er Makruh (uanbefalet) at tale eller grine, når man laver wudu. Det er Makruh lave ny wudu, hvis man er i tilstand af wudu, som man ikke har brugt til noget. Det er Makruh at vaske nakken under wudu. Det er Haram (forbudt) at lave wudu med stjålent vand. Det er meget vigtigt at man sikrer sig at vandet har nået alle de steder, man skal vaske sig, at man ikke sjusker hen over det: Âbd Allah bin Âmr berettede: "Vi kom fra Makka til Madina sammen med Allahs Sendebud og da vi kom til noget vand på vejen, fik nogle travlt for at nå tiden for eftermiddagsbønnen, så de lavede wudu i en fart. Da vi nåede dem, (så vi at) deres hæle var tørre, intet vand havde rørt dem. Profeten sagde: Ve over tørre hæle på grund af Helvede. Udfør jeres wudu til fulde" (Muslim)

Når wudu bliver gjort med ligegyldighed, vil nogle dele af kroppen ikke blive vasket ordentligt. Det betyder også, at man ikke udfører sin religiøse pligt med alvor og ansvar. Det er for det meste hælene, der ikke bliver rigtig vaskede, når man udfører en sjusket wudu. Der lægges stor vægt på, at man når man laver wudu skal udføre det ordentligt og alle de dele der skal vaskes, gøres omhyggeligt. Profeten Mohammed så engang nogle, der efterlod et tørt sted på deres krop, hvor de skulle lave wudu. Han sagde, at de skulle udføre både wudu og bøn på ny. (Abuu Dawuud)

Ghusl (Bad) Der er nogle tilfælde, hvor det kræves at man tager bad:

  1. Efter endt menstruation og efter endt fødselsudflåd.

  2. Efter man har været sammen med sin ægtefælle.

  3. Når man vil konvertere til islam, skal man også tage et bad, før man siger trosbekendelsen. Dette for at vaske alle tidligere synder af sig og starte på en helt frisk.

  4. Før man ifører sig ihraam (en slags cølibat), når man skal på hadj (pilgrimsfærd) Desuden er det også sunna at tage bad om fredagen før middagsbønnen begynder. Sammen med dette bad skal man også klippe sine negle.

 

Specielle regler for wudu

Bøn med sko på: Et hadith beretter om en Sahaba, der ville hjælpe Profeten Muhammad med at tage hans sko af, da han skulle lave wudu, men Profeten sagde til ham at hans fødder var rene og han derfor skulle lade dem være på.

Der er tre betingelser for at man kan bede med sko på:

1. Fødderne skal være rene, dvs. at man skal have udført wudu.

 2. Skoene skal være rene, dvs. urene ting (nadjasa) må ikke sidde på skoene.

3. Fødderne skal være helt dækkede af skoene.

En rejsende kan bede med sko på, uden at have taget dem af i tre dage. Er man hjemme kan man gøre det for en dag og en nat sammen. Ifølge Maliki er der ubegrænset tid for begge tilfælde. Reglerne gælder også, hvis man har tykke strømper på. Når man foretager wudu med sko eller tykke strømper på, skal man blot stryge våde hænder hen over skoene eller strømperne. Hvis man er i tilstand af wudu, og man i forglemmelse kommer til at tage sine sko eller strømper af, hvor man stadig ønsker at være under disse forhold, kan man nøjes med at vaske fødderne og så tage sko eller strømper på igen og stadig beholde sin wudu.

Dog mener Maliki og Hanbali at man skal foretage wudu på ny.

Hvis man efter brud på arm eller ben skal gå med gips eller hvis man af en årsag er tvunget til at gå med en forbinding, gælder samme regler. Man stryger en våd hånd hen over gipsen eller forbindingen. Sha’fai siger, at man skal have foretaget wudu, inden gipsen bliver lagt på, men kan have været i en situation, hvor det ikke har været muligt.

At-Tajammum – renselse med sand ”…og så ikke finder vand, tag så rent sand og gnid jeres ansigter og hænder, thi Allah er Den der renser og tilgiver

Fra Koranen får vi af vide, at hvis vi ikke finder vand, kan vi vaske os rituelt med sand. Har man udført at-tajammum, gælder de samme regler, som havde man lavet wudu med vand. Man kan bede, røre Koranen og lave Tawwaaf (gå rundt om Kabaen). Der er to tilfælde, hvor man kan udføre at-tajammum:

1. Hvis man er på rejse og ikke finder vand

2. Hvis man er hjemme og har lidt vand, men ønsker at gemme det til madlavning eller til drikkelse. Der er nogle afstande for, hvornår de Lærde mener, at man skal søge vand og til hvornår man må lave at-tajammum. Er afstanden imellem dig og vandet kortere end følgende mål, skal man gå hen til vandet og lave wudu, men er afstanden længere kan man lave at-tajammum. Hanafi siger en afstand på 1847 m. Sha’fai siger en afstand på 2771 m. Maliki siger en afstand på 3694 m. Hvis man er i tvivl, om der findes vand på et bestemt sted, siger Hanafi, at man kan lave at-tajammum, men Sha’fai og Hanbali siger, at man skal være 100% sikker på, at der ikke er vand på det sted før man kan lave at-tajammum. Har man har bare 1% mistanke om, at der er vand på det sted, skal man søge det, mener de. Hvis man er syg og man frygter, at ved at lave wudu med vand, vil man få det dårligere, må man gerne udføre at-tajammum (man kan også bruge støv fra sofaen til udførelse af at-tajammum, blot ved at stryge hænderne over sofaen og så udføre at-tajammum).

Hvis man kun har koldt vand og ikke har nogen mulighed for at varme det op, må man også foretage bad og wudu ved at-tajammum. Hvis stedet hvor vandet er, er farligt at gå til, fordi der enten ligger fjender på lur eller der er farlige dyr som skorpioner og slanger på vejen dertil, må man også foretage at-tajammum. Hvis man er i forsinkelse til en bøn og der kun er et par minutter tilbage, før bønnens tid udløber, kan man ifølge Maliki og Hanafi lave at-tajammum og bede sin bøn, da man så ville kunne nå det inden tiden udløber, men Hanafi siger, at man så bagefter skal lave wudu og bede bønnen igen efter dens tid er udløbet. Sha’fai og Hanbali siger, at man ikke kan lave at-tajammum for dette.

Den måde man foretager at-tajammum på, er at man banker sine håndflader ned i rent sand og stryger fladerne hen over hinanden og lader venstre håndflade køre hen over højre hånds overflade og derefter stryger man håndfladerne én gang rundt i ansigtet. Sha’fai og Hanafi siger, at man skal stryge hænderne op over armene op til albuerne, men de har ikke stærke argumenter for dette.

Sha’fai siger, at man kun kan bede én fard (obligatorisk) bøn med at-tajammum og et ubegrænset antal sunna (frivillige) bønner, men Hanafi mener, at man kan bede alle de bønner man vil, uden at skulle foretage at-tajammum på ny, hvis man fortsat er i tilstand af denne. Hvis man har foretaget bad ved at-tajammum efter at man har været uren, skal man foretage bad med vand (ghusl), lige så snart man kommer i besiddelse af vand.

Taget fra Sunan Abuu Dawud.